Chokoladekage med hindbær

FullSizeRender

Denne opskrift på chokoladekage fandt jeg hos twin-food.dk. Jeg kunne ikke modstå billedet, som forestillede et stykke meget svampet chokoladekage, så jeg måtte bare selv prøve at lave den!
Jeg pyntede min kage med friske hindbær fra min have og almindelig chokoladeglasur. Chokolade og friske hindbær er bare et match made in heaven!
Denne chokoladekage er uden æg og jeg havde min tvivl om hvorvidt den ville blive god, men jeg blev positivt overrasket!
Denne kage er så lækker, svampet og mild at alle kan være med på den.

Tag et kig på Twinfoods hjemmeside HER for at se andre lækre opskrifter!

Chokoladekage:
200 gram mel
30 gram kakao
1 tsk bagepulver
200 gram sukker
1/2 tsk salt
1 tsk vaniljesukker
5 spsk olie
250 ml mælk (kan erstattes af vand)

Glasur: Kakaopulver, flormelis og en lille smule vand.

Pynt: Friske hindbær og spiseligt guldstøv

Fremgangsmåde:
1. Pisk olie og vand sammen i en skål

2. Tilsæt sukker, vaniljesukker, bagepulver, salt og kakao – pisk det hele godt sammen

3. Tilsæt mel og pisk langsommere, så det ikke flyver udover det hele

4. Smør en springform og kom dejen i formen

5. Bag den i en 175 grader varm ovn i 25-35 minutter. Tjek med en skarp genstand om den er bagt

6. Hvis man ønsker den lidt fugtig i det, skal den ikke være fuldstændig gennembagt. Der må gerne hænge en anelse på den skarpe ting

7. Lad kagen køle helt af inden den overhældes med glasur

8. Opbevar kagen i køleskabet, hvis den ikke skal spises med det samme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.