Cookies med chokolade, havregryn og hasselnødder

Sprøde udenpå og chewy inden i – opskriften på de allerbedste cookies der giver en dejlig mæthedsfornemmelse pga. havregrynene, samt er fyldt med lækker mørk chokolade og lidt knas fra hasselnødder.

Opskriften giver ca. 22 cookies.

Ingredienser:
85 g mel
150 g havregryn
1 tsk kanel
1/2 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
115 g smør (stuetemperatur) 
100 g brun farin
50 g sukker
1 æg
100 g mørke chokoladeknapper 
40 g hakkede hasselnødder

Fremgangsmåde
Kom mel, havregryn, kanel, bagepulver og salt i en skål. Bland det sammen og sæt skålen til side.

I en anden skål piskes smør, brun farin, sukker og æg godt sammen.

Tilsæt derefter de tørre ingredienser og pisk det sammen ved laveste hastighed. 
Tilsæt til sidst chokoladeknapperne og de hakkede hasselnødder og vend dem sammen med dejen til de der godt fordelt.

Tril dejen til kugler (ca 30 g pr kugle). Placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir og tryk dem lidt flade. Sørg for der er lidt mellemrum imellem dine cookies.

Bages ved 175 grader i ca. 15 minutter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.