Double chokolademousse med oreo

Billede

Opskriften her giver ca. 6 portioner alt efter hvor store glas man bruger.

 

Mørk chokolademousse:
65 g mørk chokolade
50 g æggeblomme
38 g sukker
1 dl æggehvider
saften fra 1/2 appelsin

Fremgangsmåde:
Chokoladen smeltes over vandbad. Imens piskes æggeblommer og sukker til en tyk æggesnaps
Æggehviderne piskes luftige og seje.
Når chokoladen er smeltet hældes den direkte ned i æggesnapsen. Hav en håndmikser klar og pisk det hurtigt sammen. Tilføj også hurtigt appelsinsaften og pisk videre.
Tilføj 1/3 del af de piskede hvider i chokolademassen og pisk det lidt voldsomt sammen. Vend nu chokolade-delen op i de resterende piskede æggehvider & vend det forsigtigt sammen.

Hæld chokolademoussen i en sprøjtepose og fyld dine glas 1/3 op. Sæt dem på køl mens du laver din lyse chokolademousse.

Hvid chokolademousse:
80 g hvid chokolade
50 g æggeblomme
38 g sukker
1 dl æggehvider
1 spsk limesaft

Desuden: ca. 8 oreos

Fremgangsmåde:
Chokoladen smeltes over vandbad. Imens piskes æggeblommer og sukker til en tyk æggesnaps
Æggehviderne piskes luftige og seje.
Når chokoladen er smeltet hældes den direkte ned i æggesnapsen. Hav en håndmikser klar og pisk det hurtigt sammen. Tilføj også hurtigt limesaften og pisk videre.
Tilføj 1/3 del af de piskede hvider i chokolademassen og pisk det lidt voldsomt sammen. Vend nu chokolade-delen op i de resterende piskede æggehvider & vend det forsigtigt sammen.

Stil din lyse chokolademousse til side og knus 8 oreos i en pose med en kagerulle. Fordel dem i et tyndt lag ovenpå den mørke chokolademousse.
Sprøjt herefter din lyse chokolademousse ovenpå.

Stil dem på køl indtil de er godt kolde.

8 thoughts on “Double chokolademousse med oreo

  1. Det lyder godt det chokolade mousse . Jeg vil prøve at lave det kunne man skrive opskriften på mail?

  2. Det lyder godt det chokolade mousse . Jeg vil prøve at lave det kunne man skrive opskriften på mail?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.