Drømmekage med ekstra topping


En ægte klassisker! For hvem kan ikke lide drømmekage? Denne drømmekage er min favorit og har perfekt med topping på – det er nemlig det bedste ved kagen efter min mening.

Opskriften er fra Cute Carbs (aka Tóra), som har den fineste blog og nogle af de skønneste opskrifter, som jeg af og til finder inspiration i.

Jeg har kun lavet få ændringer til opskriften – jeg har f.eks. halveret mængden af marcipan, så jeg stadig får en svampet, men mindre tung kage.

Derudover har jeg valgt at bage kagen i en springform på 23-24 cm, så den bliver høj.

Hvis du ønsker at lave Tóra’s originale opskrift kan den findes HER.

Min version med få ændringer får du herunder.

Ingredienser:
4 æg
2 tsk vaniljesukker
200 g sukker
250 g mel
2,5 tsk bagepulver
50 g marcipan
2 dl mælk
50 g smør

Fremgangsmåde
Pisk æg, vaniljesukker og sukker til en luftig masse.
Vend mel og bagepulver i.
Riv marcipanen groft og rør også det i.
Varm mælk og smør i en gryde – lad det afkøle lidt og rør det derefter i dejen.
Hæld dejen i en springform på 23-24 cm beklædt med bagepapir.
Bag den ved 200 grader i 20 minutter.

Imens kagen er i ovnen laves kokos toppingen.

Kokos topping:
150 g smør
100 g kokosmel
160 g brun farin
1/2 dl mælk

Fremgangsmåde
Kom alle ingredienser i en gryde og bring det til kogepunktet mens du rører i det.
Tag kagen ud af ovnen efter 20 minutter og fordel kokostoppingen ovenpå kagen.
Lad kagen bage yderligere 5 minutter ved 225 grader.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.