Hindbærkage med karamelglasur og lakrids D

IMG_9338.JPG

IMG_9339.JPG

Sidder netop og nyder denne kage, mens jeg skriver dette og mine smagsløg hopper og danser! Den smager helt fantastisk og det skyldes især at den indeholder noget syrligt, sødt, salt, knasende og blødt. Modsætninger er altid en klar vinder, når man skal bage kage, så man finder den rette balance.
Denne kage er KLART en af mine nye yndlings (en af mange), da den indeholder en hel masse af mine yndlings elementer. Nemlig massere af hindbær, lakrids og vanilje. Derudover er kagens konsistens også dejlig blød og tilpas fugtig!

I får hermed opskriften. Jeg har brugt en springform på ca. 20 cm til denne opskrift.

Ingredienser:
125 g smør
135 g sukker
1 vaniljestang
3 æg
185 g mel
1,5 tsk bagepulver
1/2 tsk kardemomme
Ca. 120 g hindbær

Start med at smelte smørret og lad den køle lidt af. I en skål piskes æg, vaniljekorn og sukker lyst og luftigt. I en ny skål blandes mel, bagepulver og kardemomme sammen. Put mel-blandingen og derefter smørret i de våde ingredeinser. Pisk på laveste hastighed til dejen lige akkurat er ensartet.

For springformens bund med bagepapir og spray siderne med bagespray. Put derefter hindbærrene ned en efter en med din finger. Sørg for at “gemme” hindbærrene så meget som muligt med dejen. Kagen bages ved 175 grader i ca. 50 min.

TIP: Det er forskelligt, hvor meget væske der er i hindbær, derfor kan bagetiden variere, så hold øje!

Karamelglasur
60 g smør
38 g brun farin
2 spsk mælk
75 g flormelis
½ tsk ingefær

Ca. 15 stk. lakridsmandler (Lakrids D) fra Lakrids by Johan Bülow

Put smør, brun farin og mælk i en gryde og lad det koge op til farinen er smeltet.

Når det er kogt op, fjernes det fra varmen. Bland flormelis og ingefær og rør det i. Lad det gerne køle af 5 minutter inden det fordeles på den afkølede kage.

Hak lakrids D og drys dem over glasuren mens den stadig er våd.

One thought on “Hindbærkage med karamelglasur og lakrids D

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *