Karamelliseret bananbrød

20140617-165803-61083088.jpg

Bananbrød er en typisk amerikansk ting og der findes mange forskellige versioner af det. Udover bananer kan man også komme nødder, forskellige bær, rosiner eller chokoladestykker i.

Bananbrødet blev egentlig til under Den Store Depression i 1930’erne, hvor husmødrene ikke ville smide de overmodne bananer væk og derfor bagte dem til et brød.
Men i dag er det et meget populært brød, som ofte bliver bagt i USA og efterhånden også andre lande.

Dej:
3 spsk blødt smør
150 g brun farin
3 bananer
1,25 dl mælk
3 tsk vegetabilsk olie
2 æg
220 g mel
3/4 tsk natron
1/4 tsk bagepulver
1/2 tsk salt

Fremgangsmåde:
Skær bananerne i skiver.
I en stor stegepande smeltes smørret ved medium varme. Tilføj farin og bananerne. Lad stå over varme indtil farinen er smeltet. Vend i det en gang i mellem.

Hæld de karamelliserede bananer i en skål. Lad dem køle af i 10 minutter og pisk derefter til massen bliver blød.

I en ny skål tilføjes mælk, olie og æg. Bland mel, natron, bagepulver og salt i en anden skål. Hæld herefter de tørre ingredienser i de våde ingredienser og pisk det sammen.

Tilsæt nu banan-blandingen til dejen mens der piskes på laveste hastighed.
Spray din bageform med bagespray inden dejen kommes i.

Bag dit brød ved 175 grader i ca. 35 minutter

Tips: Jeg plejer at spise dette brød på 2 forskellige måder. Jeg plejer at lade det stå i køleskabet til det er helt koldt, og derefter kan man bare spise det, som det er. Eller også rister jeg det i brødristeren og spiser det med lidt smør på toppen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *