Denne kage er virkelig, virkelig lækker og består af saftige nøddebunde med chokolade, en frisk koldskålsmousse og lækre friske bær.
En ægte sommerkage!
Nøddebund med chokolade:
175 g mandler
4 æg
125 g sukker
100 g mel
1,5 tsk bagepulver
100 g smeltet mørk chokolade
Fremgangsmåde:
Blend mandlerne til halvfint mandelmel.
Pisk æg og sukker til en lys og luftig æggesnaps.
Vend derefter mandler, mel og bagepulver i.
Beklæd en springform (ca. Ø18-20 cm) med bagepapir i bunden og hæld dejen i.
Bag kagen ved 180 grader i ca. 35 minutter.
Når bundene er afkølet, deles de i 2 lige store bunde og pensles med smeltet mørk chokolade.
Koldskålsmousse:
6 blade husblas
1 vaniljestang, kornene
120 g sukker
1 citron, saften
3,5 dl kærnemælk
3 dl piskefløde
Fremgangsmåde:
Læg husblas i blød i koldt vand.
Kom vanilje, sukker og citron i en gryde og varm det op til kogepunktet.
Vrid dit husblas for vand og rør det ud i den varme citronsaft.
Lad det stå og køle lidt af og pisk imens fløden til en let skum.
Rør kærnemælk og citronlagen sammen.
Hæld det derefter ned i den letpiskede fløde og vend det forsigtigt sammen.
Hæld moussen ovenpå bunden og sæt den på køl/frys indtil moussen har sat sig.
Pynt:
Hindbær
Blåbær
Jordbær
Knuste kammerjunker
Stedmoderblomster
Samling:
For springformen med kageplast og kom en bund ned i formen.
Kom derefter et lag koldskålsmousse på. Kom den sidste bund på og afslut med den resterende koldskålsmousse på toppen.
Sæt kagen på køl indtil den har sat sig.
Befri den fra springform og kageplast og placer den på et fad. Pynt den med friske bær, kammerjunker og spiselige blomster.
Skriv et svar