Lagkage NO. 3

IMG_7635-0.JPG

IMG_7636.JPG

Lige siden jeg smagte lakrids NO. 3 fra Johan Bülow, har jeg haft lyst til at lave en lagkage med det “tema”. Derfor er der i denne lagkage lakridsbunde adskilt af en mousse fyldt med saften fra røde bær – præcis som i lakrids NO. 3.

Lagkagen her var lidt et eksperiment, men det lykkedes og det kom til at smage fantastisk!

Til denne kage har jeg brugt en kageform på 16 cm

Lakridsbunde:
75 g sukker
90 g mel
50 g kartoffelmel
2 tsk bagepulver
70 g smør (stuetempereret)
7 tsk raw liquorice powder fra Johan Bülow
4 æg
1/2 tsk ren vanilje

Pisk æg, sukker og vaniljekorn lyst og luftigt. Tilsæt lakridspulveret og det stuetempererede smør og pisk videre.
Bland mel, kartoffelmel og bagepulver og tilsæt det de våde ingredienser. Pisk det hele sammen til det er luftigt.
Sæt din kageform midt på en bageplade beklædt med bagepapir
Spray din kageform med bagespray og hæld dejen ned i den

Bages ved 175 grader i ca. 30 minutter

Mixed berries mousse:
125 g frossen bærsymfoni
0,75 dl sukker
1/2 tsk ren vanilje
2 blade husblas
3 dl piskefløde

Kom de frosne bær i en kasserolle og giv dem et opkog til de er møre og for at fjerne eventuelle bakterier. Fjern gryden fra varmen og blend kort bærrene med en stavblender. Tilsæt sukker og vaniljekornene. Bland det godt.
Put bærrene i en si og mos dem så du får siet alle kernerne fra, og kun har væden tilbage.
Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 minutter.

Varm bærvæden op og tilsæt husblassen deri. Rør indtil det hele er smeltet. Lad bærvæden køle ned til stuetemperatur.
Pisk imens fløden til flødeskum.

Tag 1/3 af flødeskummet og pisk det voldsomt sammen med bærvæden.
Hæld derefter hele hindbærblandingen ned i flødeskummet og vend det sammen.

Opbygning:
Sørg for at dine kagebund er kølet af og del den så i 3 lige store lagkagebunde.
For din kageform med lagkageplast og læg derefter skiftevis bund og mousse på. Sæt den i køleskabet i lidt over en time indtil moussen har sat sig.

Opsmørring og pynt:
240 g flormelis
56 g stuetempereret smør
110 g cream cheese
Lakrids NO.3 fra Lakrids by Johan Bülow
Raw Liquorice Powder fra Johan Bülow

Pisk flormelis, smør og cream cheese sammen til det er dejlig luftigt. Påfør frostingen din kage vha. en paletkniv. “Dup” det på så du får de små toppe rundt på hele kagen.

Put Lakrids NO.3 i fryseren i et par minutter. Riv lakridserne fint.

Pynt derefter kagen med de revne lakridser og raw liquorice powder.

One thought on “Lagkage NO. 3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.