Organic Eggs fra Summerbird

Billede

 

I anledning af at det er påskeferie, har Summerbird sendt mig disse lækre organic eggs med forskellig smag. Med det samme jeg åbnede den smukke æske, duftede jeg den skønneste duft af chokolade.

Påskeæggene er økologiske og lige noget for en chokolade-elsker som mig! Chokoladen har det perfekte knæk, når man tager en bid af dem og indeni venter der sig det lækreste marcipan og/eller ganache, med forskellig smag. Så udover de er fantastisk smukke at se på, så er smagen altså også helt i top.

Har du lyst til at glæde et familiemedlem, en ven eller din kæreste med lidt lækker chokolade, kan du finde hele Summerbirds påskesortiment HER.

Billede

 

Selvom det var svært at vælge blandt de 9 lækre påskeæg, så har jeg fundet frem til mine 3 yndlings. De 3 jeg har udvalgt ses på billedet nederst.

Den første hedder Liquorice Egg (til venstre) og består af 36% hvid chokolade, lakridskaramel og marcipan. Jeg er især vild med kombinationen af lakrids og chokolade, så derfor går denne chokolade direkte ind på 1. pladsen hos mig.

Den næste hedder Blackcurrant Egg (midten) og består af 36% bordeaux chokolade, solbærganache og marcipan. Den smager ret sommerligt og friskt. Kombinationer med frugt i både chokolade og kager er jeg også ret vild med, så denne fik en 2. plads hos mig.

Den sidste hedder Amber Egg (til højre) og består af 36% Amber chokolade, vaniljekaramel og marcipan. Da jeg læste hvad den bestod af tænkte jeg, at den sikkert ville være alt for sød til min smag. Overraskende var den balanceret på en lækker måde, så den ikke blev for sød og derfor kom den på en 3. plads hos mig.

Billede

Kombinationen af påskeæg, som jeg har anmeldt, finder I HER

 

Rigtig god påske/påskeferie til jer alle!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.