• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Mette Skutter Cakes

  • Forside
  • Kontakt
  • Om mig
  • Kategorier
    • Nytårskager og desserter
    • Lagkager
    • Skærekager
    • Desserter
    • Cupcakes og muffins
    • Cheesecake
    • Tærter
    • Is
    • Diverse
    • Chokolade
    • Mad opskrifter
    • Småkager
    • Juleopskrifter
    • Anbefalinger

bagefast vaniljecreme

Gammeldags fastelavnsboller med rabarber, hvid chokolade og vaniljecreme

5. februar 2021 by metteskutter Leave a Comment


Lækre og bløde fastelavnsboller, som er fyldt med rabarber, hvid chokolade og vaniljecreme. Den kombination er vanvittigt lækker!

Opskriften giver ca. 20 fastelavnsboller

Ingredienser:
50 g gær
3 dl mælk
1 æg
4 spsk sukker
1 tsk kardemomme
1/2 tsk salt
Ca. 550-600 g mel
150 g smør

Rabarberkompot:
200 g rabarber
125 g sukker
1/2 vaniljestang, kornene

Vaniljecreme:
1 brev bagestabil vaniljecreme fra Dr. Oetker
4 dl mælk
Evt. vaniljepasta

Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i lun mælk.
Tilsæt æg og sukker sammen med kardemomme, salt og ca. halvdelen af melet.
Tilsæt det bløde smør.
Ælt dejen godt sammen på en røremaskine og tilsæt derefter mel indtil dejen er blød og smidig.
Dejen er æltet færdig når den slipper/klasker mod skålens kanter og når du kan røre ved den uden den klistrer fast til dine fingre.
Lad dejen hæve i 45 minutter med et fugtigt klæde over sig. Sæt den gerne et lunt sted.

Lav imens rabarberkompotten og vaniljecremen.

Kom rabarber, sukker, vaniljekorn og de tomme vaniljestænger i en gryde.
Lad det stå og simre og sørg for at røre i det. Lad det småkoge indtil alt vandet er fordampet og du har en fin rabarbergrød.
Kom rabarberkompotten i en skål og sæt den i køleskabet til du skal bruge den.

Til vaniljecremen piskes brevets indhold sammen med 4 dl mælk og evt. lidt vaniljepasta.
Sæt vaniljecremen i køleskabet indtil du skal bruge den.

Rul dejen ud til et rektangel (ca. 50 x 40 cm) og skær det ud, så du har 15-20 lige store firkanter, alt efter hvor store du ønsker dine fastelavnsboller.
Kom først en lille tsk rabarberkompot på , derefter lidt hvid chokolade og til sidst vaniljecreme.
Fold dem godt sammen under bunden og sørg for der ikke er nogen huller, hvor fyldet kan løbe ud.

Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem hæve yderligere i 20 minutter.
Pensl dem med et sammenpisket æg og bag dem ved 200 grader i ca. 12-15 minutter.

Lad fastelavnsbollerne køle helt af. Pynt dem derefter med en fast glasur og evt. krymmel.

Filed Under: Brød og boller Tagged With: bagefast vaniljecreme, de bedste fastelavnsboller, fastelavnsboller med rabarber, gammeldagsfastelavnsboller

Cremelinser med bagefast vaniljecreme og hindbær

8. februar 2019 by metteskutter 3 Comments


Sponsoreret indlæg i samarbejde med Dr. Oetker

Lækre og skønne cremelinser med en super god hindbærmarmelade og en lækker vaniljecreme.
De er nemme at lave og smager bare super dejligt!
Disse cremelinser skal gerne nydes samme dag som de er lavet.

Opskriften giver ca. 8 cremelinser (Ø 8 cm)

Bagefast vaniljecreme:
1 brev økologisk kagecreme fra Dr. Oetker
5 dl letmælk
1/2 vaniljestang (kornene) mast sammen med 1 spsk sukker

Fremgangsmåde
Bland posens indhold sammen med 1 dl mælk.
Kom 4 dl letmælk i en kasserolle og varm det op til kogepunktet. Kom vaniljeblandingen ned i gryden og pisk godt i det indtil cremen tykner.
Lad vaniljecremen køle helt af i køleskabet, hvorefter det er klar til brug.
Pisk det kort igennem til den er ensartet når du har taget cremen ud af køleskabet.

Mørdej:
400 g mel
150 g smør, stuetemperatur
100 g flormelis
Ca 1 æg

Fremgangsmåde
Alle ingredienser æltes kort sammen til massen er ensartet.
Put dejen i køleskabet i 1/2 time.
Halvdelen af mørdejen rulles ud til en tykkelse på ca 3 mm.
Udstik cirkler af dejen.
Læg hver dejcirkel ned i dine små forme og pres den godt fast til kanter og bund.

Samling:
Kom 1 tsk god hindbær marmelade ned i hver bund. Fyld derefter vaniljecreme i så formen er fyldt ca. 3/4 op.
Rul den anden halvdel af mørdejen ud og stik igen runde cirkler ud, som skal bruges som låg.
Tryk kanterne af så den overflødige dej falder af.

Bag cremelinserne ved 180 grader i ca. 15 minutter indtil de er gyldne.

Filed Under: Skærekager Tagged With: bagefast vaniljecreme, cremelinser, hindbær

Primary Sidebar


Velkommen!
Mette Skutter Cakes er en kage- og dessert blog, hvor der lægges vægt på gode smage og elegant udseende. Jeg håber I vil følge med og lade jer inspirere!

De mest populære opskrifter:

  • Hindbær cheesecake
    Hindbær cheesecake
  • Bløde og lækre chokoladeboller
    Bløde og lækre chokoladeboller
  • Svampet kanelkage - den bedste opskrift!
    Svampet kanelkage - den bedste opskrift!
  • Store M&Ms cookies
    Store M&Ms cookies
  • Chokolade-hindbær mousse
    Chokolade-hindbær mousse
  • Cheesecake med passionsfrugt og vanilje
    Cheesecake med passionsfrugt og vanilje

Følg mig på Instagram

This error message is only visible to WordPress admins

Error: There is no connected account for the user 2249910 Feed will not update.

Følg mig på Facebook

Følg mig på Facebook

Få besked når jeg poster en ny opskrift

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser når jeg poster en ny opskrift!

Footer

Copyright © 2021 Mette Skutter Cakes on the Foodie Pro Theme