• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Mette Skutter Cakes

  • Forside
  • Kontakt
  • Om mig
  • Kategorier
    • Nytårskager og desserter
    • Lagkager
    • Skærekager
    • Desserter
    • Cupcakes og muffins
    • Cheesecake
    • Tærter
    • Is
    • Diverse
    • Chokolade
    • Mad opskrifter
    • Småkager
    • Juleopskrifter
    • Anbefalinger

chokoladekage

Triple chokolade kage

16. februar 2021 by metteskutter Leave a Comment



En mega fudgy og lækker chokoladekage med hele 3 slags chokolade. Kagen er en smule brownie-agtig og smager ekstreeemt godt sammen med is!

Ingredienser:
2 spsk solsikke- eller rapsolie
150 g brun farin
100 g sukker
3 æg
150 g smeltet smør
130 g mel
1 tsk bagepulver
50 g kakaopulver
1 tsk salt
50 g hvid chokolade
50 g Gold chokolade
50 g mælkechokolade

Fremgangsmåde:
Pisk olie, brun farin, sukker og æg godt sammen, indtil det er en lys og luftig masse.
Tilsæt den smeltede smør lidt efter lidt, mens du stadig pisker.

Sigt mel, bagepulver, kakaopulver og salt i. Vend det sammen.

Tilsæt til sidst 3 slags chokolade (enten chokoladeknapper eller hakket) og vend det sammen.

For en firkantet form (20 x 20 cm) med bagepapir.
Bag kagen i ca. 35 minutter ved 175 grader.

Stik en lille kniv i kagen for at se om den er færdig – der skal gerne hænge en smule dej fast på kniven, men kagen må ikke være helt flydende i midten. Dermed opnår du den lækre og meget svampede konsistens.
Hvis du ikke ønsker kagen skal være nær så svampet, så giver du den blot 5 minutter mere i ovnen.

Filed Under: Skærekager Tagged With: chokoladekage, fudgy chokoladekage, fugtig chokoladekage, svampet chokoladekage

Gateau Marcel / fransk chokoladekage

28. juli 2018 by metteskutter 21 Comments


Det her er den ultimative opskrift på verdens bedste chokoladekage. Den er super nem at lave og man skal kun bruge 4 ingredienser!
Gateau Marcel er en fransk chokoladekage, som virkelig er en intens chokolade-oplevelse.
Den er super nem at lave og man kan lave den i rigtig god tid, da kagen skal stå på køl natten over.

Ingredienser:
250 g mørk chokolade
165 g smør
170 g sukker
7 æg (pasteuriserede)

Fremgangsmåde
Hak chokoladen fint, og smelt den ved svag varme sammen med smørret.
Sukker og æg piskes til en lys og luftig æggesnaps med en håndmikser.

Vend æggesnapsen og chokolade-smørret sammen.

Del chokolademassen op i 2 portioner:
Den ene del fyldes i en springform (Ø 20 cm) foret med bagepapir i bunden.

Bag bunden ved 165 grader, til den giver efter ved et forsigtigt tryk – ca. 20-25 minutter.
Lad kagen køle af inden den befries fra formen.

Den anden halvdel chokolademasse stilles køligt, indtil bunden er bagt og er fuldstændig afkølet.

Byg din kage op i den springform du bagte den i. Sæt din springform (uden bund i) på det fad du vil servere kagen på.
For springformen med kageplast og kom din bund i.
Fordel herefter resten af chokolademoussen ovenpå bunden.

Stil kagen i køleskabet natten over.

Drys kakaopulver over kagen inden kageplasten fjernes.
Fjern derefter kageplasten med hjælp fra en lille skarp kniv.

Pynt:
Mona Lisa chokoladedekorationer fra Callebaut
Kakaonips
Guld flager
Skovsyre
Valhrona chokolade perler

INSPIRATION
Hvis du ønsker en lidt mere frisk chokoladekage, så kan jeg varmt anbefale denne chokoladekage med bærskum fra mummum.dk – den smager også vanvittigt lækkert og er super nem at lave! 😋

Filed Under: Skærekager Tagged With: chokoladekage, chokoladekage med chokolade mousse, den bedste chokoladekage, fransk chokoladekage, Gateau Marcel, nem chokolade kage, verdens bedste chokolade kage

Regnbue lagkage

4. maj 2018 by metteskutter 11 Comments


Denne skønne lagkage er inspireret af den klassiske trefarvede is, som jeg spiste en hel del af da jeg var barn. Dette kalder jeg for en luksus udgave i kageform.
Kagen består af en svampet chokolade Black Magic bund, en frisk vaniljemousse med en masse smukke vaniljekorn og til sidst en skøn hindbærmousse.
Jeg lavede den som en overraskelse til min kærestes søster, som vi holdt et lille hyggeligt “surprise party” for.

Black Magic bund:
3 dl mel
3 dl sukker
1,5 dl kakaopulver
1,5 tsk natron
1/2 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
1/2 tsk vaniljesukker
2 æg
1,5 dl kaffe
1,5 dl mælk
0,75 dl olie

Fremgangsmåde:
Bland alle de tørre ingredienser sammen. Tilsæt derefter resten af ingredienserne.
Pisk dejen sammen til den er glat og ensartet.
Hæld kagen i en springform (Ø 23 cm) beklædt med bagepapir.

Bag kagen i ca. 35-40 minutter ved 175 grader.

Vaniljemousse:
4 blade husblas
1 vaniljestang, kornene
100 g sukker
Saften fra 1 citron
4 dl piskefløde
1,5 dl yoghurt naturel 1,5%

Fremgangsmåde
Lig husblas i blød i koldt vand.
Kom vaniljekorn, sukker og citronsaft i en kasserolle og kog det til sukkeret er opløst. Rør husblas ud i citronlagen
Pisk fløden let.
Rør yoghurt naturel i citronlagen og vend det sammen med flødeskummet.
Kom brownie bunden i en springform beklædt med bageplast og fordel vaniljemoussen ovenpå bunden. Kom den i fryseren til den har sat sig.

Hindbærmousse:
4 blade husblas
225 g frosne hindbær
1,5 dl sukker
1/2 vaniljestang, kornene
Saften fra 1/2 citron
4,5 dl piskefløde

Fremgangsmåde:
Læg husblassen i blød i koldt vand.
Kom de frosne hindbær, sukker, vanilje (og de tomme vaniljestænger) samt saften fra 1/2 citron i en kasserolle og varm det godt op til hindbærrene er møre.
Rør husblassen ud i hindbærrene og fjern gryden fra varmen.
Put hindbærrene i en si og mos dem så du får siet alle kernerne fra, og kun har væden tilbage. Det er nemlig kun væden du skal bruge!
Lad hindbærvæden køle ned til stuetemperatur.
Pisk imens fløden til en let skum.
Tag 2 spsk af flødeskummet og pisk det hurtigt sammen med hindbærsaften.
Hæld derefter hele hindbærblandingen ned i flødeskummet og vend det forsigtigt sammen til det hele er ensartet.

Tag din kage ud af fryseren og fordel hindbærmoussen ovenpå.
Sæt den igen på frys til den har sat sig.

Pynt:
Friske hindbær
Friske blåbær
Friske jordbær

Filed Under: Lagkager Tagged With: Black Magic lagkage, chokoladekage, hindbær mousse, regnbue is lagkage, trefarvet is lagkage, vanilje mousse

Primary Sidebar


Velkommen!
Mette Skutter Cakes er en kage- og dessert blog, hvor der lægges vægt på gode smage og elegant udseende. Jeg håber I vil følge med og lade jer inspirere!

De mest populære opskrifter:

  • Hindbær cheesecake
    Hindbær cheesecake
  • Bløde og lækre chokoladeboller
    Bløde og lækre chokoladeboller
  • Svampet kanelkage - den bedste opskrift!
    Svampet kanelkage - den bedste opskrift!
  • Store M&Ms cookies
    Store M&Ms cookies
  • Chokolade-hindbær mousse
    Chokolade-hindbær mousse
  • Cheesecake med passionsfrugt og vanilje
    Cheesecake med passionsfrugt og vanilje

Følg mig på Instagram

This error message is only visible to WordPress admins

Error: There is no connected account for the user 2249910 Feed will not update.

Følg mig på Facebook

Følg mig på Facebook

Få besked når jeg poster en ny opskrift

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser når jeg poster en ny opskrift!

Footer

Copyright © 2021 Mette Skutter Cakes on the Foodie Pro Theme