• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Mette Skutter Cakes

  • Forside
  • Kontakt
  • Om mig
  • Kategorier
    • Nytårskager og desserter
    • Lagkager
    • Skærekager
    • Desserter
    • Cupcakes og muffins
    • Cheesecake
    • Tærter
    • Is
    • Diverse
    • Chokolade
    • Mad opskrifter
    • Småkager
    • Juleopskrifter
    • Anbefalinger

gammeldags æblekage kage

Moussekage a la gammeldags æblekag

2. juli 2019 by metteskutter 58 Comments


Den mest fantastiske moussekage/lagkage der smager præcis lige som gammeldags æblekage – blot i en kage version og med et lækkert twist af karamel.
Kagen består af en svampet makronbund, æblekompot, en frisk vaniljemousse og så er den omkranset af en lækker karamel glaze lavet på den lækre Gold chokolade fra Callebaut.

Makronbund:
60 g sukker
2 æg
1 tsk mandelessens
60 g smeltet smør
60 g mel
1 tsk bagepulver
60 g makroner

Fremgangsmåde
Pisk æg og sukker lyst og luftigt.
Tilsæt mandelessens og smeltet smør.
Bland mel og bagepulver og vend det i.
Knus makronerne groft og vend også dem i dejen.
Kom dejen i en silikoneform (ø16 cm).
Bag kagen ved 180 grader i ca. 20-23 minutter.

Æble kompot indlæg:
2 blade husblas
450 g æbler
100 g sukker
1 citron, saften
Evt. 1 tsk vanilje pasta

Fremgangsmåde
Læg husblas i blød i koldt vand.
Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i tern.
Kom æblerne i en gryde med sukker, citron og evt. vaniljepasta.
Kog æblerne til de er møre og til væsken fra æblerne er næsten fordampet.
Blend til sidst æblerne til mos med en stavblender, så du får en helt fin grød uden klumper.
Kom husblas ned i æblegrøden og rør det godt ud.

Kom æblekompotten ovenpå makronbunden i silikoneformen.
Sæt den på frys til den er gennemfrossen.

Vanilje mousse:
3 blade husblas
1 vaniljestang, kornene
75 g sukker
Saften fra 1/2 citron
3 dl piskefløde
1 dl yoghurt naturel 1,5%

Fremgangsmåde
Læg husblas i blød i koldt vand.
Kom vaniljekorn, sukker og citronsaft i en kasserolle og kog det til sukkeret er opløst.
Rør husblas ud i citronlagen
Pisk fløden let.
Rør yoghurt naturel i citronlagen og vend det derefter sammen med flødeskummet.
Hæld vaniljemoussen ned i en silikoneform (ø19 cm)

Befri dit frosne makronbund-æblekompot indlæg fra silikoneformen og pres det forsigtigt ned i vaniljemoussen indtil den er skjult og bunden flugter med moussens kant.
Sæt kagen i fryseren indtil den er gennemfrossen.

Karamel glaze:
4 blade husblas
1,25 dl vand
200 g sukker
150 g Gold chokolade
0,75 dl piskefløde

Fremgangsmåde
Læg husblas i blød i koldt vand.
Vand og sukker kommes i en kasserolle og bringes i kog til det rammer ca. 100 grader.
Kom chokoladen i en høj beholder og hæld den 100 grader varme sukkerlage over det.
Tilsæt husblas og stavblend massen.
Tilsæt derefter piskefløde og stavblend det igen indtil massen er ensartet.
Lad chokolade glazen køle ned til ca. 33 grader og hæld den over din helt frosne kage.

Pynt:
Knuste makroner
Special moment bronze kugler
Salted karamel kugler
Skovsyre
Spiseligt guld

Lad kagen tø op i køleskabet i ca. 2 timer før servering.

Filed Under: Glaze kager, Moussekager Tagged With: æble lagkage, gammeldags æblekage kage, Gold glaze, karamel glaze, moussekage med æble, vaniljemousse

Primary Sidebar


Velkommen!
Mette Skutter Cakes er en kage- og dessert blog, hvor der lægges vægt på gode smage og elegant udseende. Jeg håber I vil følge med og lade jer inspirere!

De mest populære opskrifter:

  • Svampet kanelkage - den bedste opskrift!
    Svampet kanelkage - den bedste opskrift!
  • Hindbær cheesecake
    Hindbær cheesecake
  • Bløde og lækre chokoladeboller
    Bløde og lækre chokoladeboller
  • Moussekage a la gammeldags æblekag
    Moussekage a la gammeldags æblekag
  • Havregrynskager med appelsin smørcreme
    Havregrynskager med appelsin smørcreme
  • Den bedste tunmousse
    Den bedste tunmousse

Følg mig på Instagram

This error message is only visible to WordPress admins

Error: There is no connected account for the user 2249910 Feed will not update.

Følg mig på Facebook

Følg mig på Facebook

Få besked når jeg poster en ny opskrift

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser når jeg poster en ny opskrift!

Footer

Copyright © 2021 Mette Skutter Cakes on the Foodie Pro Theme