• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Mette Skutter Cakes

  • Forside
  • Kontakt
  • Om mig
  • Kategorier
    • Nytårskager og desserter
    • Lagkager
    • Skærekager
    • Desserter
    • Cupcakes og muffins
    • Cheesecake
    • Tærter
    • Is
    • Diverse
    • Chokolade
    • Mad opskrifter
    • Småkager
    • Juleopskrifter
    • Anbefalinger

Glaze kage

Cookie-karamel moussekage

5. maj 2020 by metteskutter 6 Comments



Den lækreste, mest syndige moussekage bestående af en cookiebrownie, saltkaramel ganache, vaniljemousse og karamelglaze. Det er som at tage en bid af himlen for alle karamel fans!

Cookie brownie:
60 g smør
100 g brun farin
1 æg
65 g mel
1/4 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
75 g mælkechokolade, knapper/hakket

Fremgangsmåde:
Smelt smørret og lad det køle en smule af.
Kom brun farin og æg i en skål.
Pisk det godt sammen indtil massen bliver lys og tyk i konsistensen. Pisk smørret med.
Bland alle de tørre ingredienser inkl. chokoladen i en anden skål.
Tilsæt derefter de tørre ingredienser til de våde og rør det sammen til massen er ensartet.

Hæld dejen i en silikoneform (Ø16 cm)
Bages ved 180 grader i ca. 25 minutter.
Lad kagen blive i silikoneformen og lad den køle helt af.

Saltkaramel ganache:
200 g Gold chokolade
1,5 dl fløde
1 tsk honning
1 nip salt

Fremgangsmåde:
Kom alle ingredienser i en gryde og varm det op ved svag varme, under omrøring, til det smelter sammen.
Lad den afkøle en lille smule.
Kom karamel ganachen ovenpå cookie bunden og sæt formen på frys indtil den er helt bundfrossen.

Vanilje mousse:
3 blade husblas
1 vaniljestang, kornene
75 g sukker
Saften fra 1/2 citron
3 dl piskefløde
1 dl yoghurt naturel 1,5%

Fremgangsmåde:
Læg husblas i blød i koldt vand.
Kom vaniljekorn, sukker og citronsaft i en kasserolle og kog det til sukkeret er opløst.
Rør husblas ud i citronlagen.

Pisk fløden let.
Rør yoghurt naturel i citronlagen og vend det derefter sammen med flødeskummet.

Hæld vaniljemoussen ned i en dyb silikoneform (ø19 cm)
Befri dit frosne cookiebrownie-karamel indlæg fra silikoneformen og pres det forsigtigt ned i vaniljemoussen indtil den er skjult og bunden flugter med moussens kant.

Sæt kagen i fryseren indtil den er gennemfrossen.

Karamel glaze:
4 blade husblas
1,25 dl vand
200 g sukker
150 g Gold chokolade
0,75 dl piskefløde

Fremgangsmåde:
Læg husblas i blød i koldt vand.
Vand og sukker kommes i en kasserolle og bringes i kog til det rammer ca. 100 grader.

Kom chokoladen i en høj beholder og hæld den 100 grader varme sukkerlage over det.
Tilsæt husblas og stavblend massen.
Tilsæt derefter piskefløde og stavblend det igen indtil massen er ensartet.

Lad chokolade glazen køle ned til ca. 32-33 grader og hæld den over din helt frosne kage.

Pynt:
Gold snirkler penslet med guldstøv
Salted caramel crispearls
Skovsyre
Spiseligt guld

Filed Under: Moussekager Tagged With: cookie brownie, cookie kage, Glaze kage, Gold ganache, karamel ganache, karamel glaze, karamel kage, moussekage, moussekage med glaze

Glaze kage med hindbær og chokolade

14. januar 2018 by metteskutter 37 Comments

Glaze er alle vegne og selvfølgelig måtte jeg også kaste mig ud i at prøve! Jeg er så betaget af glaze – det giver det smukkeste udtryk i de fineste farver og skinner så fint.

Dette er min allerførste glaze kage og det er rent faktisk nemmere end jeg troede – det gælder bare om at undgå luftbobler og sørge for at glazen har den rigtige temperatur, når den hældes på den frosne kage.

Hvis I har brug for lige at se det for jer, hvordan det hele fungerer og hvordan man gør, så vil jeg anbefale jer at se DENNE video med Ditte Julie Jensen.
Det er nemlig den samme glaze jeg har brugt i denne opskrift.

En lille ekstra kommentar: Denne opskrift passer til DENNE FORM fra Silikomart.

Black magic bund:
1,1 dl mel
1,25 dl sukker
1/2 dl kakaopulver
1/2 tsk natron
1/4 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
1/4 tsk vaniljesukker
1 æg
0,5 dl kaffe
0,5 dl mælk
0,25 dl olie

Fremgangsmåde
Bland alle de tørre ingredienser sammen.
Tilsæt derefter resten af ingredienserne og rør dejen sammen til den er ensartet.
Hæld dejen på en bradepande beklædt med bagepapir – lad dejen flyde naturligt ud, men sørg for at der kan skæres en rund bund ud, som vil passe til din form.
Bag bunden ved 175 grader i ca 7-9 minutter.
Lad bunden køle af og skær en rund bund ved at bruge toppen af silikoneformen som skabelon.
Sæt bunden til side og lav moussen.

Hindbærmousse:
250 g frosne hindbær
1,5 dl sukker
1/2 vaniljestang
5 blade husblas
6 dl piskefløde

Fremgangsmåde
Læg husblassen i blød i koldt vand.
Kom de frosne hindbær, sukker, vanilje og de tomme vaniljestænger i en kasserolle og varm det op til kogepunktet.
Rør husblassen ud i hindbærrene og fjern gryden fra varmen.
Put hindbærrene i en si og mos dem så du får siet alle kernerne fra, og kun har væden tilbage. Det er nemlig kun væden du skal bruge!
Lad hindbærvæden køle ned til stuetemperatur.
Pisk imens fløden til flødeskum.
Tag 1/3 af flødeskummet og pisk det voldsomt sammen med hindbærvæden.
Hæld derefter hele hindbærblandingen ned i flødeskummet og vend det forsigtigt sammen til det hele er ensartet.
Kom hindbærmoussen i din form ved hjælp af en sprøjtepose – husk at der lige skal være lidt plads til din Black Magic bund i toppen. Put Black Magic bunden på toppen og put kagen i fryseren.

Glaze:
4,5 blade husblas
113 g glukosesirup
113 g hvidt sukker
68 g vand
75 g kondenseret mælk
113 g hvid chokolade
Rød pastafarve

Fremgangsmåde
Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 min.
Giv glukosesirup, sukker og vand et lille opkog, indtil sukkeret er opløst.
Tilsæt kondenseret mælk, og tag det af varmen.
Tilsæt husblas og rør det forsigtigt i massen.
Hak den hvide chokolade og hæld den op i en høj kande og hæld den varme væske op til chokoladen. Tilsæt den røde pastafarve og før en stavblender ned i kanden og blend nu glazen blank.
Fjern eventuelle luftbobler og lad den køle ned til 35-36 grader og hæld den derefter ud over din kage

Pynt:
Jordbær
Hindbær
Blåbær

Filed Under: Glaze kager, Moussekager Tagged With: Black Magic, Glaze kage, hindbærmousse

Primary Sidebar


Velkommen!
Mette Skutter Cakes er en kage- og dessert blog, hvor der lægges vægt på gode smage og elegant udseende. Jeg håber I vil følge med og lade jer inspirere!

De mest populære opskrifter:

  • Moussekage a la gammeldags æblekag
    Moussekage a la gammeldags æblekag
  • Hindbær cheesecake
    Hindbær cheesecake
  • Svampet kanelkage - den bedste opskrift!
    Svampet kanelkage - den bedste opskrift!
  • Glaze kage med hindbær og chokolade
    Glaze kage med hindbær og chokolade
  • Bløde og lækre chokoladeboller
    Bløde og lækre chokoladeboller
  • Kategorier
    Kategorier

Følg mig på Instagram

This error message is only visible to WordPress admins

Error: There is no connected account for the user 2249910 Feed will not update.

Følg mig på Facebook

Følg mig på Facebook

Få besked når jeg poster en ny opskrift

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser når jeg poster en ny opskrift!

Footer

Copyright © 2021 Mette Skutter Cakes on the Foodie Pro Theme