Super nemme og helt vildt bløde og luftige fastelavnsboller, som er fyldt med lækker vaniljecreme og hindbærmarmelade.
Opskriften giver ca. 20 fastelavnsboller
Ingredienser:
50 g gær
3 dl mælk
1 æg
4 spsk sukker
1 tsk kardemomme
1/2 tsk salt
Ca. 550-600 g mel
150 g smør
Fyld:
Hindbærmarmelade
1 brev bagestabil vaniljecreme fra Dr. Oetker (Reklamelink)
4 dl mælk
Evt. vaniljepasta
Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i lun mælk.
Tilsæt æg og sukker sammen med kardemomme, salt og ca. halvdelen af melet.
Tilsæt det bløde smør.
Ælt dejen godt sammen på en røremaskine og tilsæt derefter mel indtil dejen er blød og smidig.
Dejen er æltet færdig når den slipper/klasker mod skålens kanter og når du kan røre ved den uden den klistrer fast til dine fingre.
Lad dejen hæve i 45 minutter med et fugtigt klæde over sig. Sæt den gerne et lunt sted.
Lav imens vaniljecremen.
Pisk brevets indhold sammen med 4 dl mælk og evt. lidt vaniljepasta.
Sæt vaniljecremen i køleskabet indtil du skal bruge den.
Rul dejen ud til et rektangel (ca. 50 x 40 cm) og skær det ud, så du har 15-20 lige store firkanter, alt efter hvor store du ønsker dine fastelavnsboller.
Kom først en klat hindbærsyltetøj på og derefter vaniljecreme.
Fold dem godt sammen under bunden og sørg for der ikke er nogen huller, hvor fyldet kan løbe ud.
Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem hæve yderligere i 20 minutter.
Pensl dem med et sammenpisket æg og bag dem ved 200 grader i ca. 12-15 minutter.
Glasur:
1 pose Berry Fantasy frosting fra Dr. Oetker (Reklamelink)
1/2 dl vand
Lyserød krymmel
Fremgangsmåde:
Rør posens indhold sammen med 1/2 dl vand og fordel den ovenpå dine helt afkølede fastelavnsboller.
Pynt med krymmel.