• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Mette Skutter Cakes

  • Forside
  • Kontakt
  • Om mig
  • Kategorier
    • Nytårskager og desserter
    • Lagkager
    • Skærekager
    • Desserter
    • Cupcakes og muffins
    • Cheesecake
    • Tærter
    • Is
    • Diverse
    • Chokolade
    • Mad opskrifter
    • Småkager
    • Juleopskrifter
    • Anbefalinger

svampede lagkagebunde

Lagkage med æble, karamel og hasselnødkrokant

5. september 2020 by metteskutter 5 Comments

En helt fantastisk lagkage med de blødeste og lækreste lagkagebunde nogensinde!
Karamel og æble passer super godt sammen, og sammen med den crunchy hasselnødkrokant gør det lagkagen til en ren symfoni af lækre smage og konsistenser.

Lagkagebunde:
3 æg
150 g sukker
1/2 vaniljestang, kornene
75 g kartoffelmel
75 g mel
2 tsk bagepulver

Fremgangsmåde:
Pisk æg, sukker og vaniljekorn til en lys og fyldig æggesnaps.
I en anden skål blandes kartoffelmel, mel og bagepulver.
Sigt mel-blandingen ned i æggesnapsen og vend det forsigtigt sammen.

Kom bagepapir i bunden af en springform på ca. 19-20 cm og bag den ved 175 grader i ca. 25-30 minutter.

Æblekompot:
2 blade husblas
4 æbler
150 g sukker
1 vaniljestang, kornene
1 lime, saften

Fremgangsmåde:
Læg husblas i blød i koldt vand.
Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem derefter i tern.
Kom æbletern sukker, vaniljekorn og limesaft i en gryde og kog det ved middel varme indtil æblerne er møre.
Tilsæt husblas og rør det godt ud.
Fjern gryden fra varmen og lad det stå og køle en smule i ca. 10 minutter.

Del lagkagebunden i to og kom den ene bund ned i en springform beklædt med kageplast.
Fordel æblekompotten ovenpå og kom derefter den sidste bund på.
Sæt kagen på køl og lav nu karamelmoussen.

Karamelmousse:
2 blade husblas
200 g Gold chokolade
4 dl fløde

Fremgangsmåde:
Læg husblas i blød i koldt vand.
Kom Gold chokolade og 1,5 dl af fløden i en gryde.
Varm det op ved svag varme under konstant omrøring. Det skal kun netop smelte sammen før det fjernes fra varmen. Tilsæt husblas og rør det godt ud.
Lad chokoladeblandingen stå og køle ned indtil massen har lillefingertemperatur.

Pisk imens de resterende 2,5 dl fløde til en letpisket skum.
Vend derefter chokoladecremen sammen med den letpiskede fløde.

Fordel karamelmoussen på toppen af kagen og sæt den på køl indtil den har sat sig (helst til dagen efter).

Hasselnødkrokant:
100 g hasselnødder
200 g sukker

Fremgangsmåde:
Smelt sukker til gylden karamel på en pande.
Tilsæt hasselnødder under omrøring. Hæld derefter hasselnødkrokanten ud på et stykke bagepapir og lad det afkøle helt.
Hak det derefter i stykker.

Fjern siden af springformen og kageplasten, men lad lagkagen stå på bunden af springformen (så er det lettere at styre, når siderne skal dækkes af hasselnødkrokant).
Smør et tyndt lag flødeskum på siden af lagkagen og beklæd derefter siderne med hasselnødkrokant.

Flyt lagkagen over på et fad og sæt den på køl mens du laver pynten.

Chokoladesnirkler:
75 g mørk chokolade

Fremgangsmåde:
Temperer chokoladen og smør et forholdsvis tyndt lag ud på et stykke kageplast.
Skrab fra den ene ende til den anden med en spartel med firkantede takker.
Sno forsigtigt kageplasten og kom den i køleskabet i nogle minutter.
Fjern forsigtigt kageplasten og pynt kagen med chokoladesnirkler og med evt. kobberkugler og salted caramel crispearls.

Filed Under: Lagkager Tagged With: æble lagkage, chokoladesnirkler, de bedste lagkagebunde, Gold mousse, hasselnødkrokant, karamel lagkage, karamelmousse, nemme lagkagebunde, svampede lagkagebunde

Koldskålslagkage med nøddebunde, chokolade og friske bær

24. maj 2020 by metteskutter Leave a Comment


Denne kage er virkelig, virkelig lækker og består af saftige nøddebunde med chokolade, en frisk koldskålsmousse og lækre friske bær.
En ægte sommerkage!

Nøddebund med chokolade:
175 g mandler
4 æg
125 g sukker
100 g mel
1,5 tsk bagepulver
100 g smeltet mørk chokolade

Fremgangsmåde:
Blend mandlerne til halvfint mandelmel.
Pisk æg og sukker til en lys og luftig æggesnaps.
Vend derefter mandler, mel og bagepulver i.

Beklæd en springform (ca. Ø18-20 cm) med bagepapir i bunden og hæld dejen i.
Bag kagen ved 180 grader i ca. 35 minutter.
Når bundene er afkølet, deles de i 2 lige store bunde og pensles med smeltet mørk chokolade.

Koldskålsmousse:
6 blade husblas
1 vaniljestang, kornene
120 g sukker
1 citron, saften
3,5 dl kærnemælk
3 dl piskefløde

Fremgangsmåde:
Læg husblas i blød i koldt vand.
Kom vanilje, sukker og citron i en gryde og varm det op til kogepunktet.
Vrid dit husblas for vand og rør det ud i den varme citronsaft.
Lad det stå og køle lidt af og pisk imens fløden til en let skum.

Rør kærnemælk og citronlagen sammen.
Hæld det derefter ned i den letpiskede fløde og vend det forsigtigt sammen.
Hæld moussen ovenpå bunden og sæt den på køl/frys indtil moussen har sat sig.

Pynt:
Hindbær
Blåbær
Jordbær
Knuste kammerjunker
Stedmoderblomster

Samling:
For springformen med kageplast og kom en bund ned i formen.
Kom derefter et lag koldskålsmousse på. Kom den sidste bund på og afslut med den resterende koldskålsmousse på toppen.
Sæt kagen på køl indtil den har sat sig.
Befri den fra springform og kageplast og placer den på et fad. Pynt den med friske bær, kammerjunker og spiselige blomster.

Filed Under: Lagkager Tagged With: koldskålsmousse, lagkage med bær, lagkagebunde med nødder, naked lagkage, nøddebunde, sommerkage, sommerlagkage, svampede lagkagebunde, svampede nøddebunde

Primary Sidebar


Velkommen!
Mette Skutter Cakes er en kage- og dessert blog, hvor der lægges vægt på gode smage og elegant udseende. Jeg håber I vil følge med og lade jer inspirere!

De mest populære opskrifter:

  • Moussekage a la gammeldags æblekag
    Moussekage a la gammeldags æblekag
  • Hindbær cheesecake
    Hindbær cheesecake
  • Svampet kanelkage - den bedste opskrift!
    Svampet kanelkage - den bedste opskrift!
  • Glaze kage med hindbær og chokolade
    Glaze kage med hindbær og chokolade
  • Bløde og lækre chokoladeboller
    Bløde og lækre chokoladeboller
  • Kategorier
    Kategorier

Følg mig på Instagram

This error message is only visible to WordPress admins

Error: There is no connected account for the user 2249910 Feed will not update.

Følg mig på Facebook

Følg mig på Facebook

Få besked når jeg poster en ny opskrift

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser når jeg poster en ny opskrift!

Footer

Copyright © 2021 Mette Skutter Cakes on the Foodie Pro Theme