Vaffelskåle med is, frisk frugt og nutella

Sponsoreret indlæg i samarbejde med Coolstuff.dk

I anledning af at det er international vaffeldag på søndag (d. 25. Marts 2018) har jeg været så heldig at få lov at teste den smarte KitchPro vaffelskål-jern fra Coolstuff.dk

Jeg er totalt fan af vaffelskål-jernet! Jeg synes virkelig at vaffelskålene bliver så fine og jeg er vild med at gøre lidt ekstra ud af “bare at lave vafler”. Med vaffelskål-jernet bliver den flade og lidt kedelige vaffel ligesom løftet og man kan fylde den med de lækreste ting! Og som tilbehør til de lækre vaffelskåle jeg skal bage fik jeg også en 3 kg Nutella spand. Det er jo virkelig H I M L E N for en chokolade-elsker som mig!

Selve KitchPro mærket synes jeg jo er genialt. De har innovativ, virkelig smarte og praktiske ting, som jeg ikke kan andet end at blive inspireret af. Det næste jeg tænker jeg skal eje fra Coolstuff af er helt sikkert deres 4-i-1 stegepande og så synes jeg også at deres chokoladefontæne kunne være imponerende at have!

I får selvfølgelig også min bedste opskrift på vafler, som kan bruges til at lave lækre vaffelskåle med.

Opskriften svarer til ca. 5-6 vaffelskåle

Ingredienser:
200 g hvedemel
75 g sukker
0,75 tsk bagepulver
0,75 tsk vaniljesukker
75 g smeltet smør
4 dl mælk
1 æg

Fremgangsmåde
Rør hvedemel, bagepulver, sukker, vaniljesukker, mælk og æg godt sammen – tilsæt det smeltede smør til sidst.
Varm vaffeljernet godt igennem og bag vaflerne, til de er gyldne. Lad dem køle lidt ned på en rist, så bevarer de den sprøde overflade

Fyld vaffelskålene med is, frisk frugt og nutella.

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *