Disse cupcakes er nogle der går igen rigtig tit i mit køkken. Jeg har bagt dem rigtig mange gange. De er nogle af mine absolutte yndlings! En svampet banancupcake med en masse lækre chokoladestykker indeni + en luftig frosting med hvid chokolade er bare fantastisk!
Ca. 15 stk.
Dej:
185 g hvedemel
1 tsk natron
1/4 tsk salt
4 små bananer eller 3 store
200 g sukker
2 æg
1 dl solsikkeolie
Kornene fra 1/2 vaniljestang
50 g hakket chokolade
I en skål blandes mel, natron, salt og den hakkede chokolade.
I en anden skål moses bananerne med en gaffel – sørg for at mos dem grundigt.
I en tredje skål piskes æg og sukker og vaniljekorn helt lyst, let og luftigt. Pisk de moste bananer med. Olien tilsættes nu imens der stadig piskes.
Hæld de tørre ingredienser sammen med de våde og pisk indtil dejen er ensartet og godt blandet.
Cupcakeformene fyldes 2/3 op
Bages ved 180 grader almindelig varme i 20-25 minutter
Frosting:
50 g smør (stuetempereret)
110 g philidelphia
175 g flormelis
50 g smeltet, hvid chokolade
Smelt den hvide chokolade og lad den køle af.
Pisk flormelis, smør og philadelphia.
Pisk den smeltede chokolade i og bliv ved med at piske indtil frostingen er luftig.
Hvor ser de bare gode ud og smadderflotte. Hvad bruger du til at bage dine muffins i? Sådan en muffin-form? Ligeledes, hvordan laver du din flotte frosting – har du en bestemt sprøjtepose? Jeg er tosset med din finish 🙂 Håber du kan hjælpe 😉
/Karen
Hej Karen
Mange tak skal du have.
Jeg bruger en muffinsform til at sætte mine papirsforme med dej i.
Til frostingen bruger jeg en engangssprøjtepose med en stjernetyl i 🙂
Håber det kunne hjælpe
Mvh. Mette
Tak for hurtigt svar! Jeg må vist hellere kaste mig ud i det, har altid synes det ser så dælans avanceret ud med de flotte frostings – men dine kager ser jo også bare SÅ meget mere lækre ud, end når jeg splatter kagedejen i et par forme 😉 Rigtig god weekend!
Taking the ovierevw, this post is first class
Hej Mette, hvor ser de bare lækre ud. Har du ingen problemer med at få din frosting stiv? jeg oplever tit at min frosting bliver for tynd, når der skal creme cheese i. Ved du muligvis hvorfor? er det måske fordi jeg ikke pisker længe nok? Mvh. Mathilde
Hej Mathilde
Nej, det har jeg aldrig haft problemer med at den bliver for tynd. Jeg er ret sikker på at det skyldes din chokolade er for varm når du pisker den i.
Chokoladen skal have stuetemperatur når man hælder den i, så meget skal den køle af 🙂
Hej Mette 🙂
hvordan undgår du, at dine bananer på frostingen ikke bliver brune?
Mvh. Eva
Du vender dem i citronsaft 🙂
Kh. Mette