Den skønneste cheesecake med en frisk smag af rabarber, hvid chokolade og den skønne Ruby chokolade.
Ruby cremeux
1/2 blad husblas
2 æggeblommer
15 g sukker
1,5 dl fløde
120 g Ruby chokolade (Reklamelink)
Lyserød pastafarve
Fremgangsmåde
Læg husblas i blød i koldt vand.
Pisk æggeblommer og sukker sammen ganske kort i en skål.
Varm fløden op til lige under kogepunktet.
Kom Ruby chokoladen i en høj beholder og stil den til side til den skal bruges.
Hæld fløden over i æggeblandingen og pisk det sammen. Hæld det derefter tilbage i gryden og varm det op til 83 grader, mens du konstant pisker i gryden!
Når fløde-blandingen når 83 grader fjernes gryden fra varmen. Tilsæt husblas og rør det ud.
Hæld den varme fløde-blanding over Ruby chokoladen og tilsæt lyserød pastafarve.
Stavblend massen og hæld den i en SPIRALFORM og bank den forsigtigt, men bestemt, ned i bordet for at fjerne eventuelle luftbobler.
Kom den i fryseren til den er gennemfrossen.
Kiksebund med hvid chokolade:
175 g Digestive kiks
10 g sukker
85 g smeltet smør
50 g grofthakket hvid chokolade
Fremgangsmåde
Knus Digestive kiksene helt fint sammen med sukker.
Tilsæt det smeltede smør.
Bland det godt sammen.
Til sidst blandes den hakkede hvide chokolade i.
Beklæd en 18-19 cm springform med bageplast.
Hæld kikse-blandingen ned i springformen og pres det godt og jævnt ud med f.eks. bunden af et glas.
Sæt bunden på frys imens du laver ostecremen.
Rabarber ostecreme:
6 blade husblas
Saften fra 1/2 citron
300 g rabarber (vinrabarber eller jordbærrabarber)
2 dl vand
100 g sukker
1/2 vaniljestang, kornene
200 g Philadelphia (ikke light!!)
3 dl fløde
Fremgangsmåde
Put husblas i en skål med koldt vand.
Citronsaft, rabarber og vand puttes i en kasserolle. Lad også de tomme vaniljestænger koge med her.
Kog rabarberne indtil de er møre og er kogt godt ud.
Si rabarberne så du får den rene saft og rør din husblas ud heri. Lad den stå og køle af.
Gem rabarberkompotten (det du har siet fra) i en skål og sæt den i køleskabet. Fordel den ovenpå kiksebunden, når kompotten er kølet af (undlad at komme den helt ud til kanten).
Philadelphia, sukker og vaniljekorn piskes sammen i en skål.
I en anden skål piskes fløden til en let skum.
Tilsæt nu den lillefingervarme rabarbersaft til Philadelphia-blandingen og pisk det hurtigt sammen.
Tilføj derefter Philadelphia-blandingen til flødeskummet og vend det sammen.
Ostecremen fordeles derefter ovenpå kiksebunden.
Sæt din cheesecake i fryseren i mindst 1 time eller på køl i mindst 3 timer.
Opbygning:
Befri din cheesecake fra form og kageplast.
Befri din gennemfrosne Ruby cremeux spiral fra silikoneformen og placer den præcis i midten på toppen af din cheesecake.
Pynt:
Lyserøde crispearls (Reklamelink)
Skovsyre
Spiseligt guld