
Udstyr til denne opskrift:
- Springform (Ø24 cm)
- Stjernetyl
- Sprøjteposer
Ingredienser:
Vaniljecreme:
- 2 æggeblommer
- 35 gram sukker
- 25 gram majsstivelse
- 1 vaniljestang (kornene)
- 2 dl mælk
- 2 dl fløde
Lagkagebunde:
- 3 æg
- 150 gram sukker
- 1/2 vaniljestang (kornene)
- 75 gram kartoffelmel
- 75 gram hvedemel
- 2 tsk bagepulver
Samling:
- 3-4 bananer
- 1 glas hindbærmarmelade
- Makroner
Glasur og pynt
- 140 gram flormelis
- 2 spsk kakaopulver
- 0,25 dl vand
- 5 dl fløde
- Friske bær
- Tørrede, spiselige blomster
- Små chokoladekugler
Fremgangsmåde:
Vaniljecreme:
- Pisk æggeblommer, sukker, vaniljekorn, majsstivelse og 0,5 dl mælk sammen.
- De resterende 1,5 dl mælk kommes i en gryde og varmes op til lige under kogepunktet.
- Hæld den varme mælk over æggeblandingen, mens du stadig pisker.
- Hæld derefter det hele tilbage i gryden og varm cremen op mens du pisker, indtil den er tyknet.
- Kom vaniljecremen i en skål med husholdningsfilm helt ned til cremen og sæt den i køleskabet i mindst 3 timer eller til dagen efter.
- Efter 3 timer/dagen efter piskes fløden til en let skum. Pisk vaniljecremen lind og vend vaniljecreme og flødeskum sammen.
Lagkagebunde:
- Pisk æg, sukker og vaniljekorn lyst og luftigt.
- Bland kartoffelmel, mel og bagepulver og sigt melblandingen ned i æggesnapsen. Vend det forsigtigt sammen.
- Kom dejen i en springform (ca. Ø24 cm) og bag den ved 170 grader i ca. 20-25 minutter.
- Lad kagen køle helt af og befri den fra springformen.
Samling:
- Del kagen i 3 lige store bunde.
- Fordel et godt lag hindbærmarmelade på den nederste bund.
- Skær bananerne i skiver og fordel dem ovenpå.
- Kom derefter halvdelen af vaniljecremen på sammen med lidt knuste makroner.
- Kom en lagkagebund ovenpå og gentag med endnu et lag hindbærmarmelade, bananer, vaniljecreme og makroner.
- Afslut med at komme den sidste bund på øverst.
Glasur og pynt:
- Rør glasuren sammen og fordel den ovenpå kagen.
- Pisk fløden til en fast skum.
- Kom flødeskummet i en sprøjtepose med stjernetyl i enden og dekorer med flødeskum langs kanten af hele lagkagen.
- Pynt med friske bær, tørrede blomster og små chokoladekugler.