Den bedste opskrift på passionsfrugt cheesecake! Den smager eksotisk, sød, syrlig og cremet på samme tid!
Cheesecaken består af en kiksebund, passionsfrugt ganache, ostecreme med vanilje og en passionsfrugt gele.
Jeg lover jer, at den her kage er sindssygt lækker!
Kiksebund:
190 g Digestive kiks
15 g sukker
100 g smeltet smør
Fremgangsmåde
Knus Digestive kiksene helt fint sammen med sukker
Tilsæt det smeltede smør.
Bland det godt.
Beklæd en 18 cm springform med bageplast.
Hæld kikse-blandingen ned i springformen og pres det godt og jævnt ud med f.eks. bunden af et glas.
Sæt den på frys og lav ganachen.
Passionsfrugt ganache:
100 g hvid chokolade
0,5 dl passionsfrugt saft (ca. 3-4 passionsfrugter)
0,5 dl piskefløde
Fremgangsmåde:
Smelt den hvide chokolade.
Varm fløde og passionsfrugtsaft op til kogepunktet og hæld den over den smeltede hvide chokolade.
Rør forsigtigt indtil massen er helt ensartet. Stavblend til sidst ganachen så den er helt glat.
Fordel ganachen ovenpå kiksebunden og sæt den på frys imens du laver ostecremen.
Ostecreme:
5 blade husblas
1/2 citron (saften)
125 g sukker
1/2 vaniljestang, kornene
200 g Philadelphia (ikke light!)
3 dl fløde
Fremgangsmåde
Put husblas i en skål med koldt vand.
Citronsaft kommes i en kasserolle og varmes op lige til kogepunktet. Lad også de tomme vaniljestænger koge med her.
Tilsæt husblas og rør det ud deri. Tag gryden af varmen og lad den stå til du skal bruge den.
Philadelphia, sukker og vaniljekorn piskes sammen i en skål.
I en anden piskes fløden til flødeskum.
Tilsæt nu den lillefingervarme citronsaft til Philadelphia-blandingen og pisk det hurtigt sammen.
Tilføj derefter Philadelphia-blandingen til flødeskummet og vend det hurtigt, men forsigtigt sammen.
Ostecremen puttes ovenpå kiksebunden. Sørg for at overfladen er så lige og plan som muligt.
Passionsfrugt gele:
3 blade husblas
1,5 dl vand
0,75 dl passionsfrugt saft (ca. 4-5 passionsfrugter)
35 g sukker
Fremgangsmåde
Put husblas i en skål med koldt vand.
Put vand, passionsfrugtsaft og sukker i en gryde. Varm det op lige til kogepunktet indtil sukkeret er helt opløst.
Put husblas ned i gryden og rør til det er opløst.
Hæld væsken over i en skål gennem en si.
Lad massen stå til den er kølet af.
Hæld geléen ud over kagen og sæt den på køl indtil geleen har sat sig.
Fjern springform og kageplasten og flyt forsigtigt kagen over på et fad.
Kan man fryse det ned og lave det nogle dage inden tror du ?
Hej Mikkel. Det kan du godt. Du må bare ikke fryse den med gelé på. Så lav kiksebunden og ostecremen og frys den ned 🙂
Mvh. Mette
Hejsa!
Kan man lave cheesecaken uden ganache?
Mvh Lise 🙂
Ja, det kan du sagtens 😊
Kan man lave kagen dagen i forvejen og opbevare den i køleskabet?
Hej Emilie
Ja, det kan du sagtens! Intet problem 😊
Mvh. Mette
Super tak for hurtigt svar 🙂
Hvad er det der er ovenpå altså pynten? ☺️🤷♀️
Hej Sara
Det er knuste Digestive kiks, hvide chokoladeperler og noget andet chokoladepynt fra Callebaut 🙂
Hej igen Mette.
Jeg har lige endnu et spørgsmål – havde egentligt tænkt mig bare at bruge friske passionsfrugter, men kornene fra frugterne nede i, men er det bedre at købe passionssaft så man undgår kornene?
Hej Emilie
Jeg bruger altid friske passionsfrugter og så sier jeg kernerne fra.
Men du kan også sagtens købe passionsfrugtsaft 🙂
Mvh. Mette
Super tak for svaret 🙂
Jeg kan simpelthen kun mønstre en 22cm springform – går det an eller blevet kagen for flad så?
Hej Morten. Jeg ville gange opskriften med 2 🙂
Mvh. Mette
Kan man bruge en Ø20 springform?
Og kan man bruge en hel vaniljestang i stedet for kun 1/2? Vil gerne undgå madspild
Hej Sal
Du kan sagtens bruge en springform der er 20 cm.
Og du kan også sagtens bruge 1/2 vaniljestang uden at skulle smide den anden halvdel ud – se hvordan du opbevarer dine vaniljestænger bedst her:
https://ugandakaffe.dk/product/bourbon-vaniljestaenger-1-klasse/
Hej Mette.
Hvor mange dage før kan man lave den ?😅
Skal til julefrokost dagen før min søns fødselsdag skal holdes.. bare om den stadig er frisk og god, hvis man laver den 2 dage før ( og evt venter med gelelåget🤔)
Hej Tina
Jeg vil anbefale at du laver kagen dagen før den skal spises 😊
Mvh. Mette
Hej Mette! Gør det noget, hvis man kommer til at mikse flødeosten sammen med piskefløden, inden den (piskefløden) er pisket? Altså sådan at flødeost og piskefløde bliver pisket samtidigt?
Hej Sal
Jeg tror bare ostecremen bliver mindre luftig så. Jeg har ikke selv prøvet det.
Mvh. Metre
Øv, halvdelen af mine passionsfrugter var dårlige – tror du ikke, man kan erstatte med samme mængde friskpresset appelsinsaft?
Hej Lene
Det kan du godt 🙂
Mvh. Mette
hej mette. jeg er ni år og har selv lavet den lækre kage
fra bunden… jeg har selv handlet og syns at det er en god opskrift.
imorgen skal jeg spise high tea med min veninnde, og spiser kagen sammen.
mega god opskrift!
Hej Filuca
Det er bare mega sejt! Super godt gået 🙂
Mvh. Mette
Hej Mette
Så prøvede jeg at lave kagen, ved endnu ikke hvordan den smager, jeg lavede dobbelt portion, kom dog kun 9 husblas i, da jeg mixede det sammen var der store klumper, fik pillet de fleste fra, hvad har været årsagen til dette. Håber ikke der er flere og gæsterne får det i munden 😢
Hvad gør jeg forkert ?
Kh Tina
Hej Tina
Øv, hvor ærgerligt! Mit umiddelbare gæt vil være, at der har været for stor temperaturforskel på husblas-blandingen og ostecremen/fløden. Altså at din husblas-blanding har fået et chok da det kom ned i den kolde ostecreme/fløde og derfor er stivnet med det samme.
Mvh. Mette