

Denne krakkelerede vandbakkelse indeholder den LÆKRESTE cream cheese creme og lækker og cremet hindbær. At kombinere vandbakkelse og cheesecake er lidt af en genistreg, hvis jeg skal sige det selv! Det smager i hvert fald umådeligt lækkert!
Opskriften giver ca. 15 choux au craquelins
Kiksedej:
40 g mel
40 g sukker
40 g smør
Evt. valgfri pastafarve
Fremgangsmåde:
Ælt alle ingredienserne sammen og rul den tyndt ud mellem 2 stykker bagepapir (ca. 2-3 mm tykkelse). Læg den i køleskabet til du skal bruge den.
Stik små runde cirker ud (ø 3-4 cm) og placer dem ovenpå dine små vandbakkelser.
Vandbakkelser:
75 g smør
1,5 dl vand
5 g sukker
80 g mel
1/4 tsk salt
2 æg
Fremgangsmåde:
Kom smør, vand og sukker i en gryde og lad det smelte sammen.
Tilsæt mel og salt og lad dejen “riste” i et par minutter mens du rører.
Tag gryden af blusset og lad det stå og køle af i 5-10 minutter.
Kom et æg i dejen ad gangen og pisk godt mellem hvert æg.
Kom dejen i en sprøjtepose med en rund tylle.
Sprøjt små runde toppe på din bageplade (ca. ø 3-4 cm).
Bag dem ved 180 grader i ca. 25-30 minutter.
Lad dem derefter køle af på en rist.
Cheesecake fyld:
400 g philadelphia
300 g flormelis
1 vaniljestang, kornene
200 g stuetempereret smør
Fremgangsmåde:
Mas vaniljekorn sammen med lidt af flormelissen.
Pisk smørret luftigt og tilsæt derefter flormelis og vanilje lidt efter lidt.
Pisk det hvidt og luftigt.
Tilsæt derefter Philadelphia og pisk på laveste hastighed KUN indtil den ensartet.
Kom cheesecake fyldet i en sprøjtepose med stjernetyl i enden.
Hindbærfyld:
Hindbær marmelade
Samling:
Halver dine krakkelerede vandbakkelser.
Sprøjt cheesecake fyldet langs kanten og kom et par tsk hindbær marmelade i midten.
Kom “låget” på og pynt evt. med skovsyre.
Spis dem helst samme dag og opbevar dem køligt.