Her får I min version af de allerbedste og lækreste müslibarer! I kan selvfølgelig udskifte både nødder, kerner og tørret frugt med de varianter i bedst kan lide, eller hvad I lige har liggende i skuffen.
Hjemmelavet karamel:
80 g sukker
80 g glukosesirup
100 g fløde
Fremgangsmåde:
Kom sukker, glukosesirup og fløde i en gryde og kog det op til 115 grader. Sæt karamellen til side og lad den køle af, mens du forbereder nødde-og kerneblandingen.
Nødder og kerner:
100 g solsikkekerner
120 g hakkede mandler
120 g usaltede pistacienødder
100 g hakkede marcona mandler
100 g havregryn
50 g kokosflager
Fremgangsmåde:
Fordel nødde- og kerneblandingen på en bageplade beklædt med bagepapir. Rist dem i ovnen ved 165 grader i 12 minutter.
Tørret frugt:
185 g tørret papaya
120 g tørrede kirsebær
Samling:
Hjemmelavet karamel
100 g kokosolie
Ristet nødde- og kerneblanding
Tørret frugt
Mælkechokolade, temperet
Fremgangsmåde:
Kom kokosolie i karamellen og smelt det sammen ved svag varme.
Tilsæt derefter den tørrede frugt.
Herefter tilsættes den ristede nødde-og kerneblanding. Bland det godt sammen, så massen bliver ensartet.
Fordel massen i en passende form beklædt med bagepapir og sæt den på køl i ca. 4 timer før den skæres ud og dyppes i mælkechokolade.
Skriv et svar