De lækreste hjemmelavede, fyldte chokolader med Orangeknas! Det er virkelig en ny favorit, for woooow det fyld er ekstremt lækkert!!
Opskriften svarer til ca. 2 chokoladeforme
Chokoladeskaller:
600 g mørk chokolade
Orangeknas:
25 g sukker
25 g hasselnødder
100 g mælkechokolade
1 spsk glukosesirup
Fintrevet skal fra 1 appelsin
Fremgangsmåde:
Dekorer evt. formene med farvet kakaosmør inden du går igang.
Temperer chokoladen. Dette kan enten gøres over vandbad eller i mikroovn.
Chokoladen skal have en arbejdstemperatur på ca. 32 grader.
Fyld formene op med den tempererede chokolade i alle huller.
Bank formen let ned i bordet og vend derefter formen på hovedet, mens du banker let på siden af den, så alt det overskydende chokolade falder ud.
Skrab derefter formen for overskydende chokolade både på toppen og siderne.
Sæt chokoladeformen i køleskabet i 5-10 minutter.
Lav fyldet imens.
Kom sukker på en pande og smelt det til gylden karamel.
Tilsæt hasselnødder og rør det godt sammen.
Hæld derefter de karamelliserede hasselnødder ud på et stykke bagepapir og lad dem køle af.
Smelt imens din mælkechokolade sammen med glukosesirup.
Hak dine karamelliserede hasselnødder fint og hæld dem ned i din smeltede mælkechokolade, sammen med fintrevet appelsinskal.
Kom det i en sprøjtepose og fyld det i dine chokoladeskaller.
Luk derefter chokoladeskallerne med et lag tempereret chokolade og skrab for overskydende chokolade.
Sæt chokoladeformen i køleskabet i ca. 20 minutter, hvorefter de nemt kan bankes ud af formen, hvis chokoladetempereringen er lykkedes.
Opbevar chokoladerne køligt i en tætsluttende beholder.
Skriv et svar