Sponsoreret indlæg i samarbejde med Dr. Oetker
De sødeste Halloween flagermus cupcakes med Oreo! Den består af en lækker og smagsfuld Oreo cream cheesefrosting og en super svampet chokolade cupcake med stykker af mørk chokolade.
Perfekt til Halloween!
Ca. 18 cupcakes
Chokolade cupcakes:
250 g mel
1 tsk natron
50 g kakaopulver
175 g sukker
1 tsk vaniljesukker
1 1/4 dl mælk
1 dl olie
2 1/2 dl yoghurt
1 æg
100 g mørk chokolade, hakket eller knapper
Fremgangsmåde
Bland mel, natron og kakaopulver i en skål.
I en anden skål piskes sukker, vaniljesukker, mælk, olie, yoghurt og æg sammen til massen er ensartet.
Bland de tørre ingredienser i de våde og pisk på laveste hastighed til dejen er ensartet
Vend til sidst chokoladen i.
Fordel dejen i cupcakeforme (formene fyldes 2/3 op).
Bag dem ved 200 grader i 13-16 minutter.
Oreo Cream cheese frosting:
100 g stuetempereret smør
150 g flormelis
200 g philadelphia
6 pulveriserede oreos
Fremgangsmåde
Start med at piske smørret luftigt og tilsæt derefter flormelis lidt efter lidt.
Pisk det hvidt og luftigt.
Tilsæt derefter Philadelphia og pulveriserede oreos og pisk på laveste hastighed KUN indtil den ensartet.
Kom frostingen i en sprøjtepose med stjernetyl og sprøjt det på toppen af de afkølede cupcakes.
Skulle det ske at frostingen er blevet for blød til at kunne sprøjte ud, så frygt ikke! Kom frostingen i en sprøjtepose med tyl i enden og læg den i køleskabet i ca. 10-15 minutter. Herefter vil den være klar til at sprøjte på kagen.
Pynt:
3 pk Oreo
Mini Oreo
Sukkerøjne fra Dr. Oetker (Reklamelink)
Baking glue fra Dr. Oetker (Reklamelink)
Writing Icing Decór fra Dr. Oetker (hvid) (Reklamelink)
Fremgangsmåde
Tag en almindelig Oreo og brug som “krop”
Mini oreo’sene skilles ad og cremen fjernes. Halver dem og brug dem som ører.
Tag derefter en almindelig Oreo. Skil dem ad og halver også disse – de skal bruges som vinger.
Sukkerøjnene limes på kroppen med baking glue.
Tegn derefter hugtænder med den hvide writing icing decór.
Skriv et svar