Man spørger måske sig selv: kan det virkelig betale sig at lave koldskål og kammerjunker selv? Og svaret er et rungende JA!
Det er en helt anden smagsoplevelse, især hvis du bruger en god vanilje, både i koldskål og kammerjunker. Det smager så himmelsk og for mig er det smagen af dansk sommer!
Kammerjunker:
275 g mel
1,5 tsk bagepulver
125 g sukker
1/2 vaniljestang, kornene
125 g smør (stuetempereret)
1 æg
Fremgangsmåde:
Kom mel, bagepulver, sukker og vanilje i en skål. Tilsæt smørret i små firkanter og rør det sammen. Tilsæt til sidst ægget og ælt dejen sammen til en samlet og ensartet masse.
Del dejen i to og rul dem ud til 2 pølser (diameter på ca. 2-3 cm) og pak dem ind i husholdningsfilm.
Læg dem i fryseren i 20 minutter.
Skær derefter pølsen ud i små kammerjunker og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag dem ved 175 grader i ca. 12-15 minutter eller indtil de er let gyldne.
Lad dem køle helt af på en rist og opbevar dem derefter i en lufttæt beholder.
Koldskål med vanilje:
3 æggeblommer
75 g sukker
1 vaniljestang, kornene
5 dl tykmælk
5 dl kærnemælk
2 spsk citronsaft
Fremgangsmåde:
Kom æggeblommer, sukker og vanilje i en skål.
Pisk det til en lys, luftig og tyk æggesnaps.
Tilsæt tykmælk, kærnemælk og citronsaft mens der piskes.
Skriv et svar