Den allerbedste brunsviger nogensinde! Den var i hvert fald lynhurtigt væk hos de gæster jeg serverede den for.
Denne brunsviger er en høj brunsviger, som er super luftig og blød samt massere af lækker topping!
Spis den helst samme dag og meget gerne lun.
Dej:
25 g gær
1,5 dl lunt mælk
1 æg
20 g sukker
250-275 g mel
1 knsp salt
1/2 tsk kardemomme
50 g smør, stuetemperatur
Fremgangsmåde
Rør gæren ud i lun mælk.
Tilsæt æg og sukker.
Bland mel, salt og kardemomme sammen og tilsæt halvdelen af blandingen til de våde ingredienser. Ælt det godt sammen på din røremaskine.
Tilsæt det bløde smør lidt ad gangen og kom mere mel i.
Pas på med at tilsætte for meget mel – dejen skal være en smule våd, men ikke flydende.
Ælt dejen rigtig godt igennem.
Kom dejen i en bradepande (ca. 20×20 cm)
Lad den hæve overdækket et lunt sted i 40 minutter.
Forbered toppingen imens dejen hæver.
Topping:
130 g smør
150 g brun farin
3 spsk lys sirup
Fremgangsmåde
Smør, brun farin og sirup smeltes sammen i en gryde ved middel varme.
Tryk huller ned i den færdighævede dej med dine fingre.
Fordel fyldet ud over dejen og lad den hæve yderligere 20 minutter inden den kommes i ovnen.
Drys lidt ekstra brun farin over kagen.
Bag brunsvigeren ved 180 grader i ca. 15 minutter indtil den er gylden.
Skriv et svar