Helt fantastiske cookies med M&Ms- helt perfekt sprøde i kanten og chewy inden i 😍
Hvis man ikke ønsker at de bliver nær så store, så kan man lave cookies á 45 gram pr. stk. i stedet for 65 gram. Husk at trække 1-2 minutter af bagetiden fra, hvis du laver dem mindre.
Opskriften giver ca. 16 store cookies
Ingredienser:
200 g smør
150 g sukker
250 g brun farin
1 tsk salt
2 æg
350 g hvedemel
1 tsk bagepulver
200 g M&Ms
Fremgangsmåde:
Smelt smørret og rør det sammen med sukker, brun farin og salt.
Rør derefter æggene i.
Tilsæt også mel og bagepulver og rør dejen sammen til en ensartet masse.
Kom dejen på køl i et par timer (gerne til dagen efter) eller på frys i ca. 30 minutter, hvis du vil bage med det samme.
Tril dejen til kugler på ca. 65 gram.
“Dyp” dem i en skål med M&Ms så de sidder fast på overfladen af cookie-kuglen.
Placer M&Ms cookie-kuglerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Sørg for at placere dem med meget mellemrum, da de flyder ud.
Bag dem ved 180 grader i ca. 16-18 minutter.
Kan dejen godt hvile i to dage i køleskabet?
Hej Tilde
Ja, det kan den sagtens. Du kan endda lade dejen ligge i køleskabet i op til 4-5 dage ☺️
Mvh. Mette