Den bedste opskrift på chokolademuffins må uden tvivl være denne!
Jeg bruger altid denne opskrift, når jeg skal lave chokolademuffins, for det er bare en sikker vinder hver gang – resultatet er super svampet og med den lækreste chokoladesmag.
Opskriften giver ca. 15 muffins
Ingredienser:
250 g mel
1,5 tsk natron
200 g sukker
60 g kakaopulver
100 g mælkechokolade, knapper eller hakket
1,5 dl mælk eller appelsinjuice
1,5 dl solsikkeolie
3 dl yoghurt naturel
1 æg
Fremgangsmåde:
Bland mel, natron, sukker og kakaopulver og chokolade i en skål. Kom derefter de resterende ingredienser i og pisk ved laveste hastighed indtil massen er ensartet.
Fordel dejen i muffinsforme og drys evt. lidt ekstra chokolade på toppen.
Bag dem ved 200 grader i ca. 18-20 minutter.
Hej Mette. Jeg har bagt chokolade muffins de er bare gode. Har lige spist en. Knus Inger.
Hej Inger
Det er super dejligt at høre 🙂
Seriøst gode 👌😍
Tusind tak, det er jeg glad for du synes! 😍