Der har været så meget fokus på de populære “Black Magic” bunde, at jeg slet ikke kunne lade være med også at prøve dem – og jeg lover at det langt fra bliver sidste gang. Måske det bliver min nye yndlingsopskrift på chokoladebunde.
Jeg lavede denne dejlige kage til min kærestes fødselsdag. Den er rigtig nem at gå til og bliver heller ikke for tung pga. de friske hindbær på toppen og hindbærmoussen.
Black Magic bunde:
4,5 dl mel
5 dl sukker
2 dl kakaopulver
2 tsk natron
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
1 tsk vaniljesukker
2 æg
2,5 dl kaffe
2,5 dl mælk
1,25 dl olie
Fremgangsmåde:
Bland alle de tørre ingredienser sammen. Tilsæt derefter resten af ingredienserne.
Pisk dejen sammen til den er glat og ensartet.
Hæld kagen i en springform (Ø 24 cm) beklædt med bagepapir.
Bag kagen i ca. 45 minutter ved 175 grader.
Hindbærmousse:
250 g frosne hindbær
1,5 dl sukker
1/2 vaniljestang
4 blade husblas
6 dl piskefløde
Fremgangsmåde:
Læg husblassen i blød i koldt vand.
Kom de frosne hindbær, sukker, vanilje og de tomme vaniljestænger i en kasserolle og varm det op til kogepunktet. Rør husblassen ud i hindbærrene og fjern gryden fra varmen.
Put hindbærrene i en si og mos dem så du får siet alle kernerne fra, og kun har væden tilbage. Det er nemlig kun væden du skal bruge!
Lad hindbærvæden køle ned til stuetemperatur.
Pisk imens fløden til flødeskum.
Tag 1/3 af flødeskummet og pisk det voldsomt sammen med hindbærvæden.
Hæld derefter hele hindbærblandingen ned i flødeskummet og vend det forsigtigt sammen til det hele er ensartet.
Chokolade ganache:
150 g mørk chokolade
2 1/2 dl piskefløde
1 blad husblas
Fremgangsmåde:
Husblassen ligges i blød i koldt vand.
Hak chokoladen groft.
Varm fløden og hæld den over chokoladen. Rør til chokoladen er fuldstændig smeltet. Kom også husblassen i og rør til det er fuldstændig smeltet.
Kom husholdningsfilm helt ned til overfladen af chokolade ganachen og lad det stå på køl i mindst 3 timer.
Når ganachen er helt kølet af piskes den kort til den er let og luftig – herefter er den klar til opsmøring.
Denne chokolade ganache kan med fordel laves dagen før.
Pynt:
250 g friske hindbær
2 dl flødeskum
Frysetørrede hindbær
Opbygning:
Black Magic kagen deles i 3 lige store bunde. Opbyg kagen i den springform du brugte til at bage den i – gerne med bageplast.
Hæld halvdelen af hindbærmoussen på den første bund. Læg den midterste bund på. Herefter hældes resten af hindbærmoussen på og den sidste bund ligges på.
Lad kagen stå på køl i mindst 3 timer før den opsmøres med chokolade ganache.
Pynt kagen med flødeskumsrosetter, friske hindbær og frysetørrede hindbær.