En virkelig nem, men meget lækker voksendessert! Opskriften tager kun omkring 15 minutter at lave, og så har man den lækreste dessert med smag af kaffe, karamel og Baileys – en kombination der smager så englene synger.
Opskriften svarer til ca. 4 glas
Ingredienser:
1 brev Creme Tiramisu fra Dr. Oetker (Reklamelink)
2,5 dl mælk
1/2 dåse Dulce de leche
1/2 dl kold kaffe
1/2 dl Baileys
Ca. 10 Lady fingers
Kakaopulver
Fremgangsmåde:
Pisk brevets indhold sammen med mælk i ca. 3 minutter.
Kom det i en sprøjtepose.
Kom Dulce de leche i en anden sprøjtepose.
Bland kaffe og Baileys og vend dine Lady Fingers deri.
Knæk dem over og fordel ca. 5 stk i bunden af dine 4 glas.
Kom et lag Creme Tiramisu på.
Fordel de sidste 5 stk Lady Fingers ovenpå.
Sprøjt din Dulche de leche langs kanten af dine glas.
Fordel derefter det sidste af dit Creme Tiramisu på toppen.
Sæt glassene på køl indtil de skal serveres.
Sigt lidt kakaopulver på toppen inden servering.