Cheesecake er virkelig bare noget af det bedste! Jeg kan lide dem i alle afskygninger og denne fantastiske hindbær cheesecake er bestemt ingen undtagelse!
Kiksebund:
175 g Digestive kiks
10 g sukker
85 g smeltet smør
Fremgangsmåde
Knus Digestive kiksene helt fint sammen med sukker.
Tilsæt det smeltede smør.
Bland det godt.
Beklæd en 18-19 cm springform med bageplast.
Hæld kikse-blandingen ned i springformen og pres det godt og jævnt ud med f.eks. bunden af et glas.
Sæt bunden på køl imens du laver ostecremen
Hindbær ostecreme
5 blade husblas
Saften fra 1/2 citron
175 g hindbær
110 g sukker
1/2 vaniljestang, kornene
200 g Philadelphia (ikke light!!)
3 dl fløde
Fremgangsmåde
Put husblas i en skål med koldt vand.
Citronsaft og hindbær puttes i en kasserolle og varmes op til kogepunktet. Lad også de tomme vaniljestænger koge med her.
Tilsæt husblas og rør det ud deri. Tag gryden af varmen og si massen, så du får den rene lækre hindbærsaft.
Philadelphia, sukker og vaniljekorn piskes sammen i en skål.
I en anden piskes fløden til let flødeskum.
Tilsæt nu den lillefingervarme hindbærsaft til Philadelphia-blandingen og pisk det hurtigt sammen.
Tilføj derefter Philadelphia-blandingen til flødeskummet og vend det sammen.
Ostecremen puttes ovenpå kiksebunden. Sørg for at overfladen er så lige og plan som muligt.
Sæt derefter din cheesecake i køleskabet og lad den sætte sig.
Hindbærgele:
2 husblas
100 g frosne hindbær
1,5 dl vand
50 g flormelis
Fremgangsmåde
Lig husblas i blød i koldt vand
Kom hindbær og vand i en gryde og bring det op til kogepunktet.
Tag gryden af varmen og tilsæt din flormelis.
Tilsæt derefter husblas og rør det sammen med hindbærvæsken til det er helt smeltet.
Si frugtkødet fra væden – det er væden du skal bruge.
Lad hindbærsaften køle ned til stuetemperatur før det hældes på kagen.
Sæt derefter kagen i køleskabet indtil geléen har sat sig.
Brug en skarp kniv til at befri kagen fra kageplastet.
Pynt:
Knuste Digestive kiks
Friske hindbær
Frysetørrede hindbær (Reklamelink)
Callebaut crispearls (Reklamelink)
Skovsyre