Efter at have bagt og smagt disse hjemmelavede pitabrød, så køber jeg altså ALDRIG de tørre købe-pitabrød igen.
Disse pitabrød er simpelthen så bløde og luftige og ikke mindst nemme at bage!
Opskriften giver 8-10 store pitabrød
Ingredienser:
25 g gær
4 dl lunkent vand
1 tsk sukker
1/2 dl olivenolie
1 tsk salt
Ca. 600 g mel (evt. halvt manitoba/pizzamel)
Fremgangsmåde
Rør gær ud i lunkent vand. Tilsæt sukker og olie.
Bland mel og salt og tilsæt det lidt ad gangen mens du ælter dejen sammen (gerne på røremaskine med dejkrog).
Lad dejen ælte ved middel-høj hastighed i 10 minutter, indtil dejen er fast og smidig.
Lad dejen hæve overdækket i 40 minutter.
Del dejen i 8-10 lige store boller (ca. 100 g. pr. bolle). Drys lidt mel på bordet og rul dem flade med en kagerulle.
Læg dem på en bageplade og lad dem hæve i en opvarmet ovn i 5 minutter ved 40 grader.
Tag pladerne ud af ovnen og opvarm ovnen til 250 grader varmluft.
Bag dem derefter i 9-10 minutter ved 250 grader.