Her får I opskriften på den skønneste jordbær tærte med mandel mørdej, pistacie, mørk chokolade, frisk vaniljeskum og selvfølgelig friske jordbær!
Mandel mørdej:
120 g smør, stuetempereret
80 g flormelis
30 g fintmalede mandler
1 æg
235 g mel
1/2 tsk salt
Fremgangsmåde
Kom smør, flormelis, fintmalede mandler, æg og halvdelen af melet i en røremaskine med dejkrog. Ælt det sammen til massen er ensartet. Tilsæt derefter resten af melet og ælt det sammen kun lige indtil dejen har samlet sig.
Del dejen i 2 og kom dem i hver sin frysepose og mas dem en smule flade. Kom den ene på køl – den anden kommes i fryseren og gemmes til en anden god gang.
Efter 1 time tages dejen ud af køleskabet.
Rul den ud i ca. 2,5 mm tykkelse i lidt flormelis og fordel dejen i din tærteform og skær det overskydende dej fra kanten.
Jeg har brugt DENNE TÆRTEFORM (Reklamelink)
Prik huller i bunden med en gaffel.
Forbag bunden i ca. 10 minutter ved 170 grader.
Pistacie mazarin:
25 g grønne pistacienødder
1/2 æg
50 g revet marcipan
15 g sukker
35 g blødt smør
1/2 spsk mel
Fremgangsmåde
Blend pistacienødderne til helt fint mel i en minihakker.
Bland derefter alle ingredienserne sammen i en skål og pisk det hele sammen indtil det er en ensartet masse.
Fordel pistaciemazarinen ned i tærteformen og bag den yderligere ca. 15 minutter ved 170 grader.
Chokoladelag:
50 g mørk chokolade
Fremgangsmåde
Smelt 50 g mørk chokolade og fordel det på toppen af den helt afkølede tærte.
Sæt den på køl mens du laver vaniljecremen.
Frisk vaniljeskum:
100 g creme fraiche (18%)
1,5 dl fløde
1/2 vaniljestang, kornene
25 g flormelis
Fremgangsmåde
Kom creme fraiche og piskefløde i en skål og pisk det til en fast skum.
Tilsæt også vaniljekorn og flormelis.
Fordel vaniljeskummet ovenpå tærten og sæt den på køl imens du forbereder jordbærrene.
Pynt:
Friske jordbær
Hakkede pistacienødder
Gule blomster fra skovsyre
Vent gerne 1-2 timer med at servere den, til vaniljeskummet har sat sig. Det er vigtigt at pointere, at vaniljeskummet aldrig vil blive helt fast, men derimod forbliver det en blød og lækker skum.