December nærmer sig og det bliver efterhånden mere og mere acceptabelt, at begynde på alt julens bagværk.
I får her min yndlings opskrift på pebernødder!
De er super sprøde og har den dejligste smag af alle julens krydderier.
Disse pebernødder er både nemme og hurtige at lave.
God fornøjelse 😊
Denne opskrift giver ca. 3 pladefulde pebernødder
Ingredienser
125 g smør
125 g sukker
1 brev pebernøddekrydderi
1/2 dl piskefløde
250 g mel
Fremgangsmåde
Smør og sukker røres godt sammen.
Tilsæt fløde.
Bland krydderiblandingen med melet og rør det i dejen, til dejen er nogenlunde fast.
Ælt dejen sammen med hænderne og læg den på køl i ca. 30 minutter, eller indtil du skal bruge dejen.
Tril derefter dejen ud i pølser, ca. på tykkelse med en lillefinger.
Skær dem i små stykker (ca. 1 cm.) lange og tryk dem let sammen i toppen.
Placer pebernødderne på bageplader – de flyder ikke meget ud, så de kan sættes nogenlunde tæt.
Bag dem i ca. 8-10 minutter ved 200 grader.