En virkelig skøn, sommerlig og velsmagende dessert.
Opskriften svarer til ca. 5 personer
Rabarbergrød:
750 g rabarber (skåret i tern)
250 g sukker
1/2 citron, saften
1 vaniljestang
2,5 tsk kartoffelmel
2,5 tsk vand
Fremgangsmåde:
Kom rabarber, sukker, citronsaft, vaniljekorn og de tomme vaniljestænger i en gryde.
Lad det koge ved middelhøj varme indtil rabarberne er helt møre, og kan moses til grød med en grydeske.
I en lille skål røres kartoffelmel og vand sammen. Hæld blandingen ned i rabarbergrøden og rør det godt rundt.
Hæld grøden i en skål og stil den på køl indtil rabarbergrøden er helt kold.
Server med mælk og fløde eller vaniljeis.