En mega fudgy og lækker chokoladekage med hele 3 slags chokolade. Kagen er en smule brownie-agtig og smager ekstreeemt godt sammen med is!
Ingredienser:
2 spsk solsikke- eller rapsolie
150 g brun farin
100 g sukker
3 æg
150 g smeltet smør
130 g mel
1 tsk bagepulver
50 g kakaopulver
1 tsk salt
50 g hvid chokolade
50 g Gold chokolade
50 g mælkechokolade
Fremgangsmåde:
Pisk olie, brun farin, sukker og æg godt sammen, indtil det er en lys og luftig masse.
Tilsæt den smeltede smør lidt efter lidt, mens du stadig pisker.
Sigt mel, bagepulver, kakaopulver og salt i. Vend det sammen.
Tilsæt til sidst 3 slags chokolade (enten chokoladeknapper eller hakket) og vend det sammen.
For en firkantet form (20 x 20 cm) med bagepapir.
Bag kagen i ca. 35 minutter ved 175 grader.
Stik en lille kniv i kagen for at se om den er færdig – der skal gerne hænge en smule dej fast på kniven, men kagen må ikke være helt flydende i midten. Dermed opnår du den lækre og meget svampede konsistens.
Hvis du ikke ønsker kagen skal være nær så svampet, så giver du den blot 5 minutter mere i ovnen.
Skriv et svar