Tilsæt derefter sukker og æg. Pisk det godt sammen.
Kom mel, kakaopulver og salt i, og pisk det kort sammen indtil dejen er ensartet.
Kom browniedejen i en springform (ca. Ø18 cm) beklædt med bagepapir i bunden.
Bag brownien ved 180 grader i ca. 15 minutter.
Lad brownien køle helt af før den befries fra formen.
Rengør springformen og beklæd den med kageplast i kanten. Kom browniebunden ned i formen og sæt den til side, indtil du skal bruge den.
Blåbær ostecreme:
Læg husblas i blød i koldt vand.
Kom citronsaft og blåbær i en kasserolle og varm det op til kogepunktet. Lad også de tomme vaniljestænger koge med her. Tilsæt husblas og rør det ud deri.
Tag gryden af varmen og si massen, så du får den rene blåbærsaft.
Philadelphia, sukker og vaniljekorn piskes sammen i en skål.
I en anden piskes fløden til let flødeskum.
Tilsæt nu den lillefingervarme blåbærsaft til Philadelphia-blandingen og pisk det hurtigt sammen. Tilføj derefter Philadelphia-blandingen til flødeskummet og vend det sammen.
Ostecremen puttes ovenpå kiksebunden. Sørg for at overfladen er så lige og plan som muligt.Sæt derefter din cheesecake i køleskabet og lad den sætte sig.
Pynt:
Kom din flødeskum i en sprøjtepose med stjernetyl og sprøjt fine rosetter langs kanten, på toppen af kagen. Pynt med friske blåbær og tørrede kornblomster.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @metteskuttercakes på Instagram!