Go Back
Udskriv juli 8, 2021
Den lækreste og mest cremede jordbærcheesecake, der smager så fuglene de synger.
Udstyr til denne opskrift:

Ingredienser:

Kiksebund:
  • 165 gram Digestive kiks
  • 15 gram sukker
  • 130 gram smeltet smør
Jordbær ostecreme:
  • 6 blade husblas
  • 1/2 citron (saften)
  • 260 gram jordbær
  • 300 gram flødeost naturel
  • 150 gram sukker
  • 1/2 vaniljestang
  • 4 dl fløde
Jordbær gelé:
  • 3 blade husblas
  • 150 gram jordbær
  • 2,5 dl vand
  • 20 gram flormelis
Pynt:
  • Knuste Digestive kiks
  • Friske jordbær
  • Marengstoppe
  • Evt. spiselige blomster

Fremgangsmåde:

Kiksebund:

  • Knus Digestive kiksene helt fint sammen med sukker.
  • Bland kiksekrummerne godt sammen med det smeltede smør.
  • Beklæd en 20-22 cm springform med kageplast. Fjern bunden fra springformen og placer den direkte på det fad, som kagen skal serveres på.
  • Hæld kikse-blandingen ned i springformen og pres det godt og jævnt ud med f.eks. bunden af et glas eller en ske.Sæt bunden på køl imens du laver ostecremen.

Jordbær ostecreme:

  • Læg husblas i blød i en skål med koldt vand.
  • Citronsaft og jordbær puttes i en kasserolle og varmes op til kogepunktet. Lad også de tomme vaniljestænger koge med her.
  • Lad det koge indtil jordbærrene er møre, og stavblend det derefter indtil massen er helt glat. Tilsæt husblas og rør det godt ud.
  • Philadelphia, sukker og vaniljekorn piskes sammen i en skål.
  • I en anden skål piskes fløden til en let skum.
  • Tilsæt den lillefingervarme jordbærmasse til Philadelphia-blandingen og pisk det hurtigt sammen. Tilføj derefter Philadelphia-blandingen til flødeskummet og vend det sammen.
  • Fordel Ostecremen ovenpå kiksebunden og sæt derefter din cheesecake i køleskabet og lad den sætte sig.

Jordbær gelé:

  • Læg husblas i blød i en skål med koldt vand.
  • Kom jordbær og vand i en gryde og bring det op til kogepunktet.
  • Tag gryden af varmen og tilsæt flormelis.
  • Tilsæt derefter husblas og rør det sammen med jorbærvæsken til det er helt smeltet.
  • Si jordbærrene fra væden – det er væden du skal bruge.
  • Lad jordbærsaften køle ned til stuetemperatur før det hældes på kagen. Sæt derefter kagen i køleskabet indtil geléen har sat sig.
  • Brug en skarp kniv til at befri kagen fra kageplasten.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @metteskuttercakes på Instagram!