Go Back
+ servings
Udskriv maj 24, 2021
Antal: 8 glas
En super skøn og velsmagende voksendessert, som er både nem og hurtig at lave.
Udstyr til denne opskrift:
  • 8 flotte glas

Ingredienser:

Chokolademousse med Baileys:
  • 130 gram mørk chokolade (knapper eller hakket)
  • 100 gram æggeblommer
  • 60 gram sukker
  • 0,75 dl Baileys
  • 150 gram æggehvider
  • 10 gram sukker
Nøddekrokant:
  • 25 gram blandede nødder (jeg har brugt pistacie- og hasselnødder)
  • 35 gram sukker
Samling og pynt:
  • 1,5 dl fløde

Fremgangsmåde:

Chokolademousse med Baileys

  • Smelt den mørke chokolade.
  • Pisk æggeblommer og de 60 g sukker til en tyk, lys og luftig æggesnaps.
  • I en anden skål piskes æggehvider og de 10 g sukker helt stive.
  • Kom den smeltede chokolade over i æggesnapsen og pisk godt. Tilsæt Baileys til ægge-chokolade blandingen og vend det sammen.
  • Tilføj en tredjedel af marengsmassen og pisk godt. Herefter tilsættes resten af marengsmassen, som skal vendes forsigtigt i den smeltede chokolade.
  • Kom chokolademoussen i en engangssprøjtepose og fordel chokolademoussen i glas. Stil dem herefter på køl, så de kan sætte sig.

Nøddekrokant:

  • Kom sukker på en pande og lad det smelte indtil det får en gylden farve. Tilsæt nødderne og rør det godt sammen med det gyldne sukker.
  • Hæld krokanten over på et stykke bagepapir og lad det køle helt ned. Hak derefter nøddekrokanten i stykker.

Samling:

  • Pisk fløden til flødeskum og kom en klat flødeskum ovenpå hver chokolademousse.
  • Drys herefter med mandelkrokant.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @metteskuttercakes på Instagram!